Futures og kornpriser...
Danmarks Radio P1 den 18. september 2007
Adskillige landmænd er kommet galt afsted med spekulation i korn-futures og står til at tabe store beløb. I værste fald
kan der blive tale om, at sælge gården for at kunne udrede tabet.
Henrik Høegh: "Det her det kan man jo nærmest sammenligne med et væddemål mellem to mennesker. Altså man vædder
om: Stiger kornprisen eller falder kornprisen? Så er der én der skat tjene penge, så er en anden, der skal
tabe penge..."
Lyt til hele indslaget i P1 morgen her...
Sommmertorden og agurketid
Formandsbrev af Henrik Høegh
Efter sommertorden og 25 mm. vand er alt igen sjaskende vådt her på Sydhavsøerne. Efter en raps- og græsfrøhøst
med meget svingende resultater, men desværre med et skuffende gennemsnit, står kornhøsten nu klar med start
i de tidligste sorter.
Det er nu bydende nødvendigt med tørvejr i en længere periode, hvis kvaliteten skal reddes og høsten bjerges
fra de våde marker. Flere byg- og hvedemarker ligger som tromlet efter regn og storm og givet er det, at her
venter en besværlig høst.
Et lyspunkt er dog de seneste prisstigninger på korn. Foderkorn med ca. 25 kr og maltbyg med priser
omkring 150 kr. Maltbyggen lever næsten sit eget liv i øjeblikket, Frankrig har fusarieproblemer og
derfor er efterspørgslen efter gode maltbygkvaliteter stor.
Tilbage til foderkornsprisen, for mig at se skyldes den pæne stigning to faktorer. En stigende efterspørgsel
efter animalske fødevarer i bl. a. Asien, som tredobler forbruget af kornprodukter for gennem kød, mælk og
æg at mætte de mange munde, som har fået råd til at leve som os andre. Mange regeringer udover kloden,
ønsker samtidig en større selvforsyningsgrad af energi, til erstatning for importeret for olie og gas, hvilket
betyder en øget efterspørgsel efter korn, majs og raps til flydende brændstoffer.
Samtidig er det glædeligt at Folkekirkens Nødhjælp også glæder sig over disse prisstigninger, de gør
nemlig landbruget i de fattige lande konkurrencedygtige med udvikling og stigende levestandard til
følge.
Denne effekt glemmes meget behændigt i medierne, når pandekagerne i Mexico stiger i pris, men det har
altså positiv betydning også for mexicansk landbrug.
Også prisen på mælk udvikler sig positivt på verdensplan, om end reaktionstiden herhjemme er lidt lang.
Tilbage står dansk svine- og kalveproduktion og venter på de positive signaler på noteringen. De bør komme,
fordi foderomkostningerne stiger globalt. Det store spørgsmål er hvornår???
Alt imens denne udvikling løber blev det agurketid for medierne i Danmark.
For Berlingske Tidende betød det at man fandt en redegørelse til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri frem fra juni måned. Her står at randzonearealet langs danske vandløb, der søges
tilskud til, er faldet. Det er nu på 6.300 ha imod tidligere godt 8.000 ha. I samme redegørelse står at
Danmarks Statistik tidligere har opgjort det samlede randzoneareal til 17.100 hektar.
DMU fortæller i redegørelsen, at der er tvivl om det mål vi skal nå i 2009 er i alt 25.000 hektar eller
ca. 15.000 hektar. I virkeligheden er der stor tvivl om hvor mange kilometer målsatte vandløb vi har.
Det interessante er jo hvor mange km. vandløb, som løber gennem opdyrkede arealer i dag.
Men det forstyrrer ikke den Berlingske overskrift, som lyder PESTICIDPLANEN SMULDRER. Andre medier tordner
med det samme løs, i agurketiden er der ikke tid til at læse hele redegørelsen. Radioavisen og TV2 News
følger op fra morgenstunden og inden dagen er omme er landbruget fordømt og forbandet af flere politikere.
Der stilles oveni købet spørgsmål til ministeren, det er tilsyneladende nemmere end at læse redegørelsen selv.
Der er mange gode grunde til at vi nu ønsker os en agurke- / høsttid uden alt for meget torden.
Alle ønskes en god høst.