Om Natur og Miljø
Indledning
Dansk miljø- og naturpolitik har i mange år fokuseret meget på at mindske påvirkningen af natur og miljø gennem
generelle reguleringer i hele vores land.
Det er primært foregået med restriktioner, begrænsninger og reduktionskrav.
I mange områder har dette været en lidt gold regulering/begrænsning, der ikke har haft en effekt på
næringsstofudvaskningen eller vores biodiversitet, som har stået mål med omkostningerne ved de pågældende
krav.
Anderledes forholder det sig med den hidtidige gennemførte naturgenopretning, den har sat mange positive spor
i vores natur. Her tænker jeg på våde enge (etableret som næringsstoffjernere) og indsatsplaner over for
konkrete arter og naturtyper. Når man fokuserer lidt på målene for disse tiltag, kan man godt i en stille stund
fundere lidt over, at det, som grønne organisationer og en lang række politikere går efter, ikke er en natur,
som hviler i sig selv.
Altså en natur, som passer sig selv, og hvor de stærke planter er dem, som får lov at vinde kampen om lyset,
vandet og næringsstofferne.
I en sådan balance ville Danmarks naturområder vende tilbage til den naturskov, det krat og buskads,
som mødte de første indvandrere og bosættere i vores land.
Natur eller Kultur?
Naturens egne kræfter efterlader under vores himmelstrøg ikke megen biodiversitet. Hvad er så det ønskelige –
det der arbejdes på at opnå?? Ja det kan nok bedst beskrives som naturen på vores gamle guldaldermalerier.
Altså en blanding af skov med store lysåbninger, store strandenge og åbne tørre naturtyper som heder og
overdrev.
For landets første indvandrere og frem gennem mange århundreder har det handlet om at rydde skov, afvande og
inddæmme nye arealer og effektivisere produktionen for at skaffe flere fødevarer. Alle havde enten selv,
eller også havde deres forældre prøvet at mangle mad, eller at skulle rationerer maden.
Derfor var nye landvindinger velkomne, og Dalgas var en folkehelt, fordi han opdyrkede heden. - Ja faktisk helt
frem til først i 80'erne blev der afvandet og ryddet for at få mere landbrugsjord.
Nye krav til Naturen...
Nu er vi alle mætte, og vi oplever bugnende fødevarebutikker, hvor maden nærmest hopper over i indkøbsvognen af
sig selv. Der er nu sket en stor holdningsændring og alle ønsker i dag mere natur tilbage igen. Eller
rettere - vi ønsker en natur, som reelt var en landbrugskulturs værk i guldalderen.
Her afgræssede husdyr en større del af landet, og man høstede høslet til vinterfoder.
Jeg vil dog samtidig påstå, at mange danskere i dag stadig synes, at en bølgende kornmark eller en flot gul
rapsmark, som jo skifter til mange forskellige farver over året, er en uundværlig del af det danske
landskab.
Det danske landbrugslandskab med dets righoldige farvepalet og årstidernes flotte lysskifte, samt læhegn og
bakkelandskab er en vigtig del af vores opfattelse af dansk natur.
Naturpark Danmark?
Jeg tror, at det ville blive for ensformigt og kedeligt for mange at køre i det danske landskab, hvis hele Danmark var
en stor naturpark uden landbrugsarealer.
Derfor gælder det om at finde balancen mellem et veldrevet landbrug, som er konkurrencedygtigt med et righoldigt
og varieret udbud af fødevarer. Det være sig enten som traditionelt eller som økologisk landbrug, og så udvikle
og beskytte de mange naturperler, som vi har i vores land.
Her er flere randzoner mellem landbrugsarealer og naturen en oplagt mulighed. Dertil kommer de mange
kombinationsmuligheder, der findes i form af afgræsning og biomassehøst mv. i disse naturområder.
Med biomassehøst mener jeg høst af enge og moser som naturslet enten som frisk græs og krat eller som tørret høslet.
Når vi fjerner biomasse fra naturområder, fjerner vi samtidig mange uønskede næringsstoffer fra sårbare
områder, og brænder vi det i elværkernes kraft/varme ovne, begrænser vi samtidig CO2 udslippet.
Vi øger også biodiversiteten på arealerne når det ikke gror til i krat, det er hele tre fluer i et smæk.
– Ikke så ringe endda -.
Habitat- og vandrammedirektiv
Fra EU er der et krav om fastsættelse af konkrete målsætninger i vores naturområder - de såkaldte Habitatsområder.
Vores vådområder, såvel vandløb og søer som kystnæreområder, skal beskyttes med en målsætning i et såkaldt
vandrammedirektiv.
Jeg er af den opfattelse, at det efter mange års diskussion om hvilken- og hvor meget natur vi skal have i
Danmark, bliver en fordel for alle at der kommer en debat om nogle konkrete mål, med tilhørende indsatsplan for at
nå disse mål.
Samtidig er det vigtigt, at der ligger en konsekvensberegning af de forskellige målsætninger, altså konsekvensen
for trafik, bosætning på landet og fødevareproduktionen i området. Kun på den måde bliver debatten reel og omkostningerne
synlige for alle aktører på området.
I Danmark er vi rige på natur, flotte kulturlandskaber, fantastiske kyststrækninger, og varieret landbrug, jeg ser
frem til at give mit bidrag til, at vi finder de kompromiser, som tilfredsstiller langt de fleste interesser i det
åbne land.
Natur og Miljø
