Om uddannelse
Lærere, forældre - og ansvar
I mit arbejde omkring folkeskoler og uddannelser har jeg erfaring som far til 4 børn mellem 16 og 26 år. Den ene studerer
psykologi, én er færdiguddannet som driftleder indenfor landbrug, én er under uddannelse
som struktør, og endelig er én
på efterskole.
Dertil kommer mit arbejde først som bestyrelsesmedlem og senere (januar 2007) som formand for CEUS i Nykøbing.
I folkeskolen ved jeg at mange lærere gør en kæmpeindsats for at følge vores børn gennem grundlærdommens mysterier.
Jeg ser ofte vores folkeskolelærere blive skældt ud og nedvurderet i vores medier. Det er imidlertid den forkerte
målgruppe, man retter kritikken mod. Det er urimeligt og demotiverende for lærerne.
For mig at se er det største problem i Folkeskolen at alt for mange børn aldrig har lært at være rolige, lytte, høre
efter og acceptere andres ønsker og behov. Så her har forældre et meget stort ansvar - som ikke med rimelighed kan
overføres på andre end dem selv.
Vi har et kæmpeproblem, hvis ikke vi kan rekruttere nye undervisere i folkeskolen på grund af nogle utaknemmelige
arbejdsvilkår. Derfor har vi en opgave i at påvirke og motivere alle forældre til at tage ansvar for deres børns
opførsel i vores folkeskoler.
Skolestruktur og midler
Når det gælder skolestruktur har jeg den opfattelse at vi i langt højere grad skal lægge et ansvar for skolestørrelser
og placering ud til forældrebestyrelserne. Hvorfor er der konstant en konflikt mellem byråd og forældre? Begge parter
har vel det formål at give vores børn den allerbedste skole for de til formålet afsatte midler.
Man kan diskutere størrelsen af de afsatte midler, men når det er på plads, så sæt dog den pose penge på
skolebestyrelsens bord – understreg de kvalitative krav til skolens undervisning – og lad så forældrene komme
med et bud, som de kan stå inde for overfor deres børn.
Måske vælger de respektive bestyrelser at sammenlægge børnehave, skolefritidsordning og skole op til og med
6. klasse. Ja så er pengeposen større men også kravene til faciliteter og lærere/pædagoger, men kan de i
samarbejde løfte opgaven tilfredsstillende for alle? - Ja så vil jeg gerne være med til at gøre det muligt.
Jeg er tilhænger af, at man tidligt tester børnene for evt. ordblindhed, indlæringsevne m.v. Det er utrolig vigtigt
at børnene får understøttet deres svage sider på et tidligt tidspunkt i deres skoleforløb. Det giver også mere ro i
klassen når alle arbejder med noget, som de forstår og som lykkes for dem.
Denne særlige opmærksomhed på svage sider hos det enkelte barn kræver ekstra ressourcer. Men de må ikke spares
væk i bestræbelserne på at holde liv i en lokal skole med svag økonomi.
Færdig med folkeskolen - og hvad så?
Her vil jeg gerne være med til at gennemføre regeringens globaliseringsstrategi for uddannelsesområdet. Her er
målet i 2015 at mindst 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse og at mindst 50% af en ungdomsårgang
gennemfører en videregående uddannelse.
Specielt på Lolland-Falster kræver det en meget stor indsats, idet vi har et altfor lavt uddannelsesniveau i
vores område. Ikke mindst i disse år hvor mange drages til vellønnede, ufaglærte jobs i for eksempel bygge- og
anlægssektoren.
I de erhvervsorienterede uddannelser, som vi blandt andet udbyder på CEUS er der ligeledes en meget stor
frafaldsprocent. Det koster institutionen mange penge, fordi betalingen fra Undervisningsministeriet
afstemmes hver måned efter hvor mange elever der har været i klassen. Og efterlader ikke mindst de unge, der
forlader uddannelsen i utide i en meget vanskelig situation.
Desværre har vi en af landets største frafaldsprocenter. En sørgelig rekord, som vidner om manglende
opbakning og interesse fra forældrenes side.
Måske er for mange børn ikke vænnet til, at der stilles krav til dem. Ligeledes ser vi at valget af
uddannelser afhænger meget af den sociale baggrund.
Det er væsentligt, at det giver mening for den enkelte at tage en uddannelse. Bearbejdelse af holdninger, nærhed
til jobmuligheder ved spændende virksomheder, er her vigtige redskaber.
Det er meget nødvendigt, men også en meget stor udfordring, i samarbejde med virksomheder, brancher og fagforeninger,
at opbygge et spændende og relevant udbud af uddannelsespladser som både omfatter korte, mellemlange og
videregående uddannelser.
Fremtidens erhvervs-, merkantil- og gymnasieuddannelser
Der har før været en del lokalpatriotisme i placeringerne af uddannelser på Lolland-Falster. For mig at se har det kun
bevirket, at alle har kørt med en dårlig økonomi på grund af for små hold. I fremtiden må vi glemme patriotismen og betragte
Lolland-Falster som ét område med fælles udbud af uddannelser.
Det vil sige under hensyn til:
- Hvem der udbyder hvilke uddannelser
- Hvor de bedste faciliteter findes
- Hvordan områdets pædagogiske ressourcer udnyttes optimalt
- Hvordan transportproblemer for de enkelte elever bedst kan løses
- Hvorledes faglokaler kan udnyttes optimalt, måske ved samarbejde med gymnasier?
Dette betyder ikke at nogle byer skal tømmes for uddannelsesmuligheder. Men det betyder at vi i fællesskab
kan løfte flere og bedre uddannelser. Jeg er bange for endnu flere uddannelser flytter længere væk, hvis ikke alle
forstår, at vi løfter væsentlig mere i flok end i konkurrence med hinanden.
Jeg vil arbejde for en differentiering af taksametertilskuddene, således at det bliver muligt at få tilbudt
uddannelser i et vist omfang, selvom man er bosiddende i et tyndt befolket område i landet.
Fjumreår - spild af tid?
Jeg vil gerne understrege at for mig er det helt OK at unge under uddannelse tager et år udenfor den helt
lige linie til en færdig eksamen.
Det er min opfattelse at vi kan sænke studieskift og studiefrafald, hvis det for nogle føles rigtig med et år
hvor en af disse muligheder vælges:
- Et år på efterskole
- En tur ud i verden med rygsækken på nakken
- Et år hvor man får erhvervserfaring
Alt sammen giver efter min opfattelse bedre studerende med mere livserfaring og større evne til social
tilpasning i bagagen.
På samme måde kan fritidsjobs samtidig med skolegangen - såfremt det ikke overdrives - give vore unge
værdifuld erfaring med det arbejdsmarked, som de senere skal være en del af. Hvis arbejdsgiveren lever op til sit
ansvar som "arbejdsgiver" for et ungt menneske, kan det måske være med til at sikre, at den unges entré
på arbejdsmarkedet senere i livet lykkes uden altfor mange nederlag.
Husk gode uddannelser og erfaringer til vores unger er samfundets bedste investering.
Om uddannelse
