Erhvervslivet på Lolland-Falster
Indledning
I de kommende år vil der ske forandringer i sammensætningen af vores erhvervsliv på Lolland Falster. Det er
forandringer, der allerede er i gang. Forandringer, som vil påvirke en del af vores virksomheder og resultere
i omstilling af produktion, efterspørgsel efter nye kompetencer og opdyrkning af nye markeder.
Den vigtigste årsag til de store forandringer er globaliseringen. Verden opleves mindre, og markederne bliver større
og samtidig mere specifikke for den enkelte virksomhed. Mulighederne for at skabe vækst og udvikling afhænger af
virksomhedernes evne til at klare sig i den globale konkurrence.
Tænk for eksempel på Hardi i Nørre Alslev. Deres marked er spredt over hele kloden og det samme er deres konkurrenter.
Denne globalisering stiller vores virksomheder overfor store udfordringer, men åbner også samtidig mange nye muligheder.
Vi har nogle erhvervsmæssige styrker på specifikke områder. Disse styrker skal udbygges og nye findes.
Vores geografiske placering, som et samlingspunkt for den internationale trafik både til Central- og Østeuropa
giver os nogle oplagte fordele, som skal udnyttes.
Største arbejdsgiver: Det offentlige
Udviklingen af det grænseregionale samarbejde vil i de kommende år også have stor indflydelse på vores
udvikling.
Bygningen af den kommende Femernbro vil betyde ca. 5.000 ekstra arbejdspladser inden for bygge og anlæg,
selvfølgelig vil rigtig mange komme udefra, men der bliver også lokalt rift om medarbejderne i byggeperioden
fra ca. 2010 til 2017.
Indenfor andre sektorer bliver der også stort behov for ydelser, det er for eksempel catering, forskellige boligformer
og vagter m.v. Også vores erhvervsskoler stilles overfor en række spændende udfordringer.
Men ser vi generelt på vores område, så er vores erhvervsliv, bortset fra sukker, jern og vindmøllevinger,
kendetegnet ved små og mellemstore virksomheder med stor afsætning på hjemmemarkedet. Her kan der ske udvikling
i de kommende år.
Derfor er det helt afgørende for vores fremtidige udvikling at der skabes de rigtige rammer
for erhvervsudvikling, gerne med videnstunge arbejdspladser så vi kan beskæftige flere af de mange højtuddannede,
som pendler væk fra Lolland Falster hver dag.
Lidt statistik...
Diagrammet til venstre viser nogle af de væsentligste beskæftigelsområder i kommunerne i vores region.
Det skal dog i den forbindelse nævnes, at på Lolland-Falster er den offentlige sektor stadig den største
arbejdsgiver.
(Du bliver nødt til at scrolle for at se hele diagrammet.)
Kilde: "Faktapublikation januar 2006"
udgivet af Det
midlertidige vækstforum for Region Sjælland
Iværksætteri
En af de vigtigste faktorer i skabelsen af nye erhvervsvirksomheder er iværksætteri. Indsatsen fra Vækstforum Region
Sjælland handler derfor blandt andet om, sammen med kommunerne og vores erhvervscentre, at skabe de bedste rammebetingelser
for iværksættere.
Tilvejebringelse af en iværksætterkultur finder ikke sted fra den ene dag til den anden. Det handler om gåpåmod,
opbakning, hjælp til papirjunglen, fremskaffelse af risikovillig kapital og egentlig tilskud til opstarts- og
markedsanalyser.
På Lolland Falster har vi relativt mange som starter egen virksomhed, mange af disse er mindre service- og
håndværkervirksomheder, det er et positivt tegn på risikovillighed og engagement.
Men samtidig er vores område også det sted i landet hvor der investeres mindst risikovillig kapital og
oprettes færrest selskaber. Vores pengeinstitutter må ofte flytte penge fra Lolland-Falster til andre egne af
landet fordi de mangler investeringsmuligheder for vores sparepenge.
Denne udvikling skal vi vende.
Regionale erhvervsfremmeaktiviteter finansieres af staten med 50%, resten kommer fra de kommunale skattekroner.
Det er min holdning at erhvervsudvikling i høj grad bør styres og organiseres i et tæt samarbejde mellem
erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, erhvervsfremmecentre, fagforeninger og region/kommuner.
Det sikrer, at de få midler, som er til rådighed, går til vækst og innovation og ikke til hyldetunge
rapporter...
Nye erhvervsmuligheder
Jeg har hidtil omtalt de måske lidt mere traditionelle erhvervsgrene. De er interessante og indeholder muligheder,
ikke mindst når de nye spændende transportveje er etableret. Men der er også andre brancher, som virker spændende
for vores fremtidige erhvervsudvikling og beskæftigelse.
Jeg tænker her på turisme, bæredygtig energi og fødevareproduktion.
Vi har metropoler indenfor turisme, tænk blot på Lalandia og Knuthenborg Park. Vi har mange turister her og i
vores sommerhusområder.
Men udnytter vi disse turisters lyst til at besøge vores kulturmiljøer (læs herregårdsmiljøer), flotte strande
og naturområder godt nok?
Jeg tror godt der kunne udvikles et netværk blandt ejerne af disse værdier, som sammen tilbyder fremvisning og
oplevelser i det fri, kombineret med aktiviteter for hele familien. Hvadenten det er golfbanen, naturstien,
ridestien, klatring i træer eller ørnekig som trækker, så bør vi udvikle flere turisttilbud.
Der er for eksempel inspiration at hente
på Lolland-Falster
Links, der i dag indeholder ca. 2.500 links til seværdigheder og aktiviteter på Lolland og Falster.
Alt dette bør kombineres med tilbud om lokalt producerede fødevarer, som kunne organiseres f.eks. gennem
Kulinarisk Netværk,
som samles og koordineres på Grønt Center i Holeby.
Jeg tror mange turister gerne ser et samlet program for opholder, som selvfølgelig købes og betales af de
besøgende.
Landbruget i vores område
Efter det offentliges førerposition med flest beskæftigede i vores område kommer på andenpladsen landbrug og
fødevareproduktion.
Vi har især mange dygtige planteavlere, som ikke mindst på grund af arbejde med sukkerroerne, har stor kompetence
indenfor planteavl. Derfor dyrkes også meget mark- og havefrø, ligesom produktion af maltbyg
er udbredt.
Gennem de sidste 10 år er svineproduktionen flyttet sammen på færre, men større bedrifter, hvilket gør det lidt
nemmere at kontrollere belastningen af omgivelserne ved svineproduktion.
Landbrugsproduktionen vil også i fremtiden være en væsentlig del af Lolland-Falsters erhvervsliv. Jeg vil arbejde
for at fremtidens landbrug kan udvikles i harmoni med natur og miljø, og med respekt for og hensyntagen
til naboer.
Hvad er Grønt Center?
I udviklingen af vores landbrugs- og fødevareproduktion spiller Grønt Center i Holeby en vigtig rolle. Grønt Center er et
erhvervsfremmecenter indenfor jordbrug og dets følgeindustrier, agroindustri og den miljøteknologiske
industri.
Centrets formål er at inspirere til udvikling og fornyelse indenfor jordbrug og fødevareproduktion.
Gennem årene er mange forsknings- og udviklingsprojekter blevet gennemført.
Nogle Resultater:
- Som et resultat af et af disse projekter har vi for eksempel på vores egen bedrift en kirsebærplantage på 5,2 ha.
- Genoptagelse af produktionen af den gamle kornsort spelt
er ligeledes et barn, som er fostret på Grønt Center.
- Rapsprojektet i Bandholm er startet gennem Grønt center.
I fremtiden ser det nye planteråstofcenter ud til at blive rigtig spændende.
Bæredygtig energi
På Lolland Falster bør vi i fremtiden arbejde intenst med udnyttelse af vores ressourcer for at skabe nye synergier
og symbioser mellem eksisterende og nye energi- og miljøanlæg.
Vi har til tider stort overskud af billig vindmølle strøm. Vi har naturarealer (enge og moser) som ikke bliver
afgræsset, her kan vi hente naturslet, der er masser af energifyldt biomasse i vores gylle. Vi har viden og teknologi
til at bjerge store mængder halm.
Vi er førende indenfor implementering af brintteknologi i stor skala. Biomasse fra landbruget skal enten bruges til
bioethanol på 2. generations teknologi eller til forgasning til produktion af varme og el.
Vi bliver teknologiførende med de store landbaserede vindmøller på Sydvestlolland. Også initiativtagerne
til udvikling af bølgeenergianlæg har fået øje på vores område. Vi kan let blive selvforsynende med bæredygtig
energi.
Jeg vil i Folketinget arbejde for de nødvendige skatte- og afgiftsmæssige ændringer for at gøre dette
muligt.
Synergierne og symbioserne i disse mange spændende tiltag vil vi gerne forsøge at samle i et fyrtårnsprojekt,
som kan sætte Lolland Falster på det globale landkort ved Klimakonferencen i 2009. Jeg er overbevist om det er
muligt, men det kræver en stor fælles indsats at gennemføre. Dog er perspektiverne så store, at det
skal lykkes.
Flere af landets store energiselskaber og enzymproducenter er meget interesserede i denne udvikling. Den kan betyde
at bæredygtig energi bliver en løftestang for Lolland Falster til flere videnstunge arbejdspladser.
Erhvervslivet på Lolland-Falster
