Henrik Høegh - om Offentlig og Privat transport

Om transport og infrastruktur

Indledning

Danmark er kendt for et godt vejnet og en god evne til at distribuere varer hurtigt. Vi har altså generelt en god infrastruktur. Men de seneste 10 år er personbilkørsel steget med 14% og godstransport med 18%. I samme periode er antallet af sættevogne på vejene fordoblet.

Ikke mindst på Østlige Øer er pendlingen til og fra arbejde steget, fordi høje huspriser i hovedstaden presser bosætningen længere og længere væk. Det nyder vi for øvrigt godt af også i Guldborgsund Kommune.

Det medfører dog problemer på en række trafikknudepunkter i Danmark - måske mest synligt for alle i myldretrafikken morgen og aften. Dertil kommer at vores skinnenet mange steder er nedslidt og signalsystemerne behøver fornyelse.

Det er min opfattelse, at et åbent og tilgængeligt vejnet i vores land er en helt uomgængelig forudsætning for udvikling og fortsat fremgang. For erhvervslivet er det et konkurrencemæssigt handicap, hvis varer af enhver art ikke kan komme smertefrit frem uden forsinkelser.

For samfundet og den enkelte borger tabes megen tid, penge og produktion når mange medarbejdere sidder passivt og venter i en bilkø til og fra arbejde. Det samme gælder togforbindelserne. Turen fra Nykøbing Falster til København er ofte en prøvelse, jeg i min egenskab af viceformand i Dansk Landbrug ofte selv udsættes for som togpendler.

Det er også årsag til mange irritationer og tab af kvalitetstid med familien, når den ene eller begge ægtefæller er daglige pendlere over længere afstande. Fra vores del af landet er mange borgere pendlere til København, som er en arbejds-, uddannelsesmæssig metropol for vores region.

Løsningsforslag...

Men hvad er løsningen på de trafikale problemer? For mig at se er det en kombination af flere løsninger som er nødvendige:

Vi må udvide det overordnede vejnet på de kritiske steder. Men asfalt gør det ikke alene.

Det skal være attraktivt at fylde bilen op, når man skal samme vej. Det kunne for eksempel stimuleres ved at reservere en speciel vognbane til biler med mere end 1 person.

Vores kollektive trafikforbindelser skal prioriteres langt bedre med materiel og skinnenet til togene. For eksempel ved udlicitering af flere strækninger til private transportfirmaer.

Færdiggørelse af strækninger til modulvogntog og andre effektivitetsfremmende tiltag indenfor godstransport, er ligeledes nødvendigt.

Det er helt nødvendigt at den stigende persontransport også imødekommes med bedre transportmuligheder på skinnerne, samtidig med forbedringer på vejnettet.
Det vil samtidig forbedre bosætningsmulighederne på landet og i vores hyggelige provins- og landsbyer. På denne måde kan en forbedring/fornyelse af skinnenet, togmateriel og vejnet betyde at flere stærke indkomster bosætter sig på Lolland-Falster – det er ikke uvæsentligt for økonomien i Guldborgsund Kommune.

Omfartsvejen i Nykøbing Falster

For mig er en omfartsvej udenom Nykøbing Falster bydende nødvendigt. Ikke mindst er Banegårdskrydset, som benyttes af 25.000 køretøjer i døgnet, voldsomt overbelastet. Trafikken bryder sammen dagligt og uheldsstatistikken for krydset er dyster.

Fra 2003 til 2007 er trafikken steget med 50% og med en ekstra lastbilfærge på Gedser – Rostock linien til november 2007 kan alle se at noget må gøres hurtigt. Derfor skal 1. etape i den planlagte omfartsvej gennemføres NU!!!!

I 2008 er der planer om forsøg med de nye modulvogntog til Gedser, det skal lykkes at få modulvogne, også på Gedser - Rostock forbindelsen, så på det tidspunkt skal planen om 1. etape af omfartsvejen være besluttet.

For mig er 1. etape en strækning fra "Brændte Ege skovene" til kolonihaverne nord for REFA. Når dette er gennemført må erfaringerne herfra danne grundlag for det videre arbejde med en fremtidssikret forbindelse udenom Nykøbing.

Jeg tror at fremtiden med to flotte korridorer mellem Skandinavien og Europa bringer stor erhvervsudvikling til vores område, derfor må der tænkes langsigtet også omkring vores vejnet.

To vigtige forbindelser til Tyskland

Det er min overbevisning, at vi sammen med en Femernbroens etablering og ibrugtagning også vil opleve en vækst i trafikken over Gedser - Rostock. Med det nye færgeselskab på overfarten vil kapaciteten helt sikkert blive forøget i takt med at gods- og personbil trafikken stiger. Udviklingen af produktion, købekraft og velfærd i Østeuropa vil betyde øget trafik, som det er på høje tid at imødese nu.

Det bliver en stor opgave at gennemføre Venstres nye og spændende trafikoplæg for hele landet. Der er i den forbindelse grund til glæde sig over at den danske stats økonomi er sund på grund af den førte økonomiske politik.

Med to gode forbindelser til kontinentet står vores område for at blive et eksportvindue mod syd. Hvis vi tackler disse muligheder fornuftigt, vil vi opleve en erhvervsudvikling, som ikke er set før i vores område. Med fornuftige beslutninger mener jeg en ordentlig og indbydende erhvervsplanlægning af arealer og bygninger, med skyldig hensyntagen til vores flotte landskabelige værdier og øvrige arealbehov.

Derfor er projektet sammen med Realdania, som tager hånd om planlægning, der giver plads til erhvervsliv uden at skæmme landskabet, både fornuftig og rigtigt.

Flere broforbindelser - Hvem betaler?

Under debatten op til forliget mellem Danmark og Tyskland om Femernbroens etablering kom spørgsmålet frem fra jyder om hvem skal "HAVE" en bro først. Det mener jeg er en helt forældet måde at tænke på. Samtidig et tegn på at teorien om, at "de fleste altid er de klogeste" stadig lever.

Efter min overbevisning etablerer vi kun større broforbindelser, hvis grundige trafikanalyser viser, at der er en gods- og persontrafik, som gør det til en fornuftig kommerciel investering. Samtidig skal det analyseres, hvordan miljøbelastningen fra disse anlæg gøres acceptabel.

Femernbroen vil hovedsagelig blive betalt af de tyske, danske, og øvrige nordiske trafikanter og virksomheder, som benytter den. Ligesom Storebælt- og Øresundsforbindelsen i dag har vist sig at være endog meget rentable investeringer på grund af den øgede trafik. Så vil jeg gerne understrege at Femernbroen skal betales af broens kunder.

Dertil kommer at vi mentalt knyttes tættere sammen med kontinentet. Både kulturelt og når det gælder bosætning vil vi mere føle os som naboer.

Hvad er effekten for Lolland-Falster af disse to forbindelser? Man behøver kun en enkelt tur på motorvejene i trekantsområdet ved Kolding-Fredericia-Vejle for at blive overbevist om, at det kræver omtanke angående placeringer og udseende, men er det på plads, er der utrolige muligheder for erhvervsudvikling, arbejdspladser og omsætning.

Hvad med togene?

Disse to forbindelser giver samtidig et kæmpeløft for togforbindelserne på Sydbanen. Den skal gennemføres med to spor så de internationale togforbindelser kommer tilbage.

Siden Storbæltforbindelsens indvielse har de fleste internationale tog fået påtvunget en 160 kilometer længere kørsel mellem København og Hamburg på grund af "herresvinget" over Fyn og Jylland.

Jeg har svært ved at skjule min tro på en fremtid med udvikling, vækst og fremgang for vores del af landet på grund af en spændende trafikal udvikling.