Om sundhed og sygdom...
Indledning
Der er min holdning at vores sygehus-, sundheds- og beredskabsstruktur godt kan gøres bedre. For mig handler det om at
skabe bedre tryghed for den enkelte borger uanset om man bor i Nykøbing eller i Hesnæs. Jeg er af den opfattelse, at vi
alle ønsker nærhed og kontakt når vi bliver ældre, eller har behov for langtidsmedicinsk behandling.
Men er vi syge og har brug for operative indgreb eller større medicinsk behandling, så ønsker vi kvalitet.
Samtidig må jeg indrømme at mange af vores sygehusbygninger er af ældre dato. Hvem kan huske hvornår vi sidst har bygget
sygehuse på Lolland-Falster eller for den sags skyld på Sydsjælland. Vi har et stort behov for at indhente et
bygningsmæssigt efterslæb.
Vores dygtige ansatte i sundhedsvæsenet vil automatisk få større arbejdsglæde og entusiasme i nyere rammer.
Sammenligner vi bygningsstandarden på vores sygehuse med udviklingen i vores private boliger er det tydeligt,
der er et efterslæb.
Men bygninger gør det selvfølgelig ikke alene: apparatur og udstyr må også være opdateret. I vores egen sygehusregion
Sjælland er der afsat 400 mio, i næste års budget til bygningsanlæg og udstyr, lad os håbe det rækker til fornyelse.
Behandling eller Akutberedskab? - eller begge dele?
Vi skal i fremtiden finde balancen mellem kvalitetstilbud på vores hospitaler og et akutberedskab i hele Regionen,
som gør at vi alle som borgere er trygge, uanset hvor vi bor i Regionen.
Jeg ser hellere at vi udvider vores akutberedskab i de tyndt befolkede områder, end at vi holder liv i
akutmodtagelser, som reelt ikke har kompetence til ret meget.
Jeg har for øvrigt aldrig forstået, hvorfor der på samme sygehus er en skarp adskillelse og absolut intet samarbejde
mellem lægevagten og skadestuen. Alle er parate natten lang, og der kan være lang kø i lægevagten og tomt på
skadestuen. Hvis det skyldes faggrænser og forskellige pengekasser er det bare et signal til at ændringer må
ske og samarbejdet komme i gang.
Generelt er jeg stor tilhænger af Region Sjællands forslag om opdeling af store specialer på Næstved og
Roskilde sygehuse. Når dertil lægges kompetente akutmodtagelser, med hver en række afdelinger, så alle behandlinger
kan klares i Regionen er systemet komplet.
Jeg tager det som en selvfølge at Nykøbing Falster har en af disse kompetente akutmodtagelser, samt en række
veludstyrede afdelinger. Region Sjælland har meget langt fra nord til syd ad landevejene, derfor er geografiske
hensyn helt nødvendige.
Familielæge eller Sundhedscentre?
Et af de problemer, som skal løses inden lang tid er, hvorledes vi får videreført vores lægepraksis på Lolland-Falster.
Jeg mener at svaret er sundhedscentre i vores provinsbyer, som samler flere praktiserende læger. De yngre læger vil
ikke sidde alene i en landpraksis. Man kommer til at arbejde isoleret og uden nogen form for faglig sparring.
I et sundhedscenter kan mange opgaver udføres af sygeplejersker, ligesom flere læger i samme hus giver mulighed for
at støtte hinanden i problemer. Hvem ved, måske kunne en psykolog komme en dag om ugen i centret eller kommunen
kunne yde Borgerservice i dette center. Mulighederne er mange og chancen for at alle kan føle sig mere trygge er
nærliggende.
Forebyggende indsats
Det aller bedste er naturligvis, hvis folk slet ikke bliver syge. Desværre ser vi i dag et stigende antal
såkaldte livsstilssygdomme, sygdomme affødt af uhensigtsmæssig levevis.
Det er især betænkeligt - og dyrt på langt sigt - når stadig flere børn og unge på grund af manglende motion og
underlødig kost tidligt i livet grundlægger alvorlige sygdomme (diabetes, alergi, fedme), der tidligere kun sås hos
meget ældre personer.
Det er tankevækkende, at enhver arbejdsplads med mere end 50 ansatte har en kantine med spændende mad. Mens vore skoler
hverken har plads eller tid til at sørge for at børnene får et ordentligt måltid midt på dagen. Ofte grundlægges dårlige
kostvaner tidligt i opvæksten og det efter min mening vigtigt at skolen - sammen med forældrene - gør sig deres ansvar
klart.
Dermed er ikke sagt, at det er "det offentlige", der skal betale for skolemaden, men kun at både skole og forældre
har et stort ansvar for at vore børn og unge vokser op uden at træde ind i de voksnes rækker med de voksnes
dårligdomme.
At så erfaringen viser, at børn lærer bedre efter motion og at mætte børn lærer bedre, er et yderligere argument for at
overveje om den forebyggende indsats i skolen kunne gøres bedre.
Konklusion
Sammenfattende mener jeg, at der er behov for en grundlæggende gennemgang af den måde vores sundhedsvæsen er opbygget
på. Et par eksempler:
Hospitalerne
- Find gode logistikfolk som kan tilrettelægge et behandlingsforløb og optimere udnyttelsen af faciliteterne.
- Læger er fagligt dygtige til at udføre behandlingerne. Så lad dem holde sig til det.
- Adskil lægernes offentlige ansættelse og deres private klinikker på sygehusene.
- Nedbryd stive faggrænser i sundhedsvæsenet så læger, sygeplejersker, sygehjælpere, plejepersonale, Falck med osv. arbejder sammen - til gavn for patienten.
Generelt
- Vi bør revurdere alle faggrænser og sammentænke alle offentlige midler i de forskellige kasser til et effektivt samlet akutberedskab.
- Lægepraksis, sundhedscentre og skadestuer: Lad os se herpå med friske øjne og forme den optimale løsning for alle borgere.
- Jeg er overbevist om, at det for de samme penge er muligt at levere større tryghed for alle uanset bopæl og sygdom.
Om sundhed og sygdom
