Miljøvenlig energi på dagsordenen
Indledning
Dansk landbrug er mere end klar til at levere råvarerne til produktion af miljøvenlige energiformer. Biogas fra gylle og biodiesel fra
slagteriaffald til varme- og strømproduktion giver færre lugtgener, mindre CO2 og bedre udnyttelse af kvælstoffet i gyllen.
Biobrændstof kan i høj grad leveres fra de braklagte arealer og dermed mindske udledningen af kvælstof til de danske vandløb og
farvande.
Dansk landbrug er blandt verdens bedste, når det gælder miljøvenlig produktion. Belastningen fra vores planteproduktion er væsentlig
reduceret gennem de seneste 15 år og blandt de laveste i Europa. Fødevareindustrien har taget så mange initiativer til besparelser
på vand og energi, at vi kan sælge de teknologiske løsninger til resten af verden. I mange år har vi været verdens førende indenfor
teknologi til produktion af biogas, produceret af slagteriaffald, spildevandsslam, organisk husholdningsaffald og gylle fra den animalske
produktion.
Produktion af biobrændsel
Også indenfor fremstilling af biobrændstoffer som biodiesel og bioethanol, er vi blandt de førende i verden. Blandt andet er den danske
virksomhed Daka fantastisk dygtig til at udvinde biodiesel af dyrefedt,
som de blandt andet anvender som fyringsolie i egne anlæg, og vi regner med, at der inden for de næste to år vil blive opført et
eller to pilotprojekter i Danmark til udvinding af bioethanol fra de biologiske restprodukter som f.eks. halm, naturslæt, energipil
eller elefantgræs.
Men den danske energipolitik har i en årrække truet denne position. Danmark har været meget tilbageholdende med at indføre krav om
biobrændstoffer i transportsektoren, og derfor har danske virksomheder været tilbageholdende med at opføre forsøgs- og produktionsanlæg
til forskning og fremstilling af bioethanol.
Argumentet har været, at man ville vente til 2. eller 3. generation af bioethanol var klar, og jeg glæder mig da også, til
forskningen har færdigudviklet teknologien, så vi også kan udvinde bioethanol af restprodukterne efter høsten.
Men det har
altid været sådan, at der skulle komme en 1. generation, før der kommer en 2. og 3. generation. Forudsætningen for, at danske
virksomheder vil investere i sådanne produktionsanlæg, er, at økonomien hænger sammen, og hvis virksomheder i andre lande
etablerer 1. generationsanlæg, vil danske virksomheder ikke kunne indhente deres forspring, når 2. og 3. generation er klar
til storstilet produktion.
Lys forude
Heldigvis har de danske politikere nu besluttet at indføre krav om tvungen iblanding. Fra 2010 skal mindst 5,75 pct. af
brændstoffet i både benzin og diesel biler bestå af biobrændstoffer, og dermed er der forhåbentlig åbnet op for, at flere
virksomheder vil producere biobrændstoffer i Danmark.
En hel del af den miljømæssige gevinst ved biobrændstoffer går nemlig tabt, hvis vi skal sejle brændstoffet ind fra fjerne
lande.
Udover at biobrændstofferne bidrager positivt til nedbringelsen af CO2-udledningen, som der forventeligt vil komme endnu større
krav til efter klimatopmødet i København i 2009, mindsker brugen af biobrændstoffer vores afhængighed af fossile brændstoffer.
Selvom Danmark indtil videre er selvforsynende, tyder meget på, at reserverne ikke er ubegrænsede, og for nylig kom det
tillige frem, at udvindingen fra de danske boreplatforme i Nordsøen giver olieforurening i stor stil.
Fordele ved produktion af biobrændstoffer
Produktionen af biobrændstoffer er meget miljøvenlig, giver mange arbejdspladser både i primærproduktionen og
følgeindustrien, forøger værdien af den danske planteproduktion og kan give store eksportindtægter i form af salg af
teknologi og know how til andre lande.
Der har været argumenter fremme om, at vi i Danmark ikke har nok landbrugsjord til at fremstille afgrøder til energifremstilling.
Men faktum er, at vi har rigeligt med areal til nonfood-produktion. Danske landmænd er i øjeblikket forpligtet til at
braklægge 10 procent af deres jord.
Denne ordning blev indført for at begrænse produktionen og dermed formindske de kæmpemæssige fødevarelagre. Men disse lagre
er i dag så godt som forsvundet, og derfor er der ikke længere behov for braklægningsordningen. Desuden har ordningen haft
den tilsigtede effekt, idet de fleste landmænd har valgt at braklægge lavtliggende jorder, der ofte blev oversvømmet, og
en ophævelse af braklægningspligten vil næppe betyde, at alle disse arealer igen dyrkes intensivt.
Dyrkning på miljøfølsomme arealer
Derimod vil der formentlig blive tale om alternative dyrkningsformer på miljøfølsomme områder, som for eksempel lette jorder
med afvanding direkte til søer, vandløb og fjorde. Det danske jordbrugsareal bliver i øjeblikket gennemgået for graden
af følsomhed, og det vil være oplagt at benytte de miljøfølsomme jorder, samt randzonerne omkring vandområder til
eksempelvis energipil eller elefantgræs til bioethanol.
Dansk Landbrug, Dansk Skovforening, Danmarks Naturfredning, Verdensnaturfonden og Friluftsrådet arbejder i øjeblikket
sammen om at udarbejde en fælles strategi for udnyttelsen af de følsomme områder, således at områderne kan anvendes
til energiproduktion med miljø- og naturforbedrende effekt og samtidig kan anvendes til friluftsliv af forskellig art.
På den måde sikrer man sig en stor nonfood-produktion, der samtidig opfanger kvælstof, som ellers ville ende i vandløb
og kystnære områder.
Det bliver således muligt at tildele de øvrige arealer en mængde kvælstof, som sikrer en konkurrencedygtig
planteproduktion, samtidig med at udvaskningen reduceres.
Biobrændstoffer og fødevarepriserne
Et andet argument, der ofte bliver fremført, er, at biobrændstoffer er medvirkende årsag til, at fødevarepriserne
stiger til skade for denne verdens fattige. I en netop udgivet prognose fra OECD forudses det, at den øgede produktion
af bioenergi formentlig vil holde priserne over den historiske ligevægt de næste ti år.
Det vil koste for de fødevareimporterende lande og for fattige mennesker i bynære områder. Til gengæld forudser
rapporten også, at udviklingslandene vil opleve en øget egenproduktion, og at OECDlandenes eksport til disse lande
vil falde.
Det betyder blandt andet, at mange af de fattige mennesker i de bynære områder, atter vil kunne opdyrke den
landbrugsjord, de er flyttet fra, og på sigt vil forhøjede priser på fødevarer derfor være til gavn for verdens
fattige. Samtidig forudser prognosen, at de høje priser vil føre til et fald i de forskellige støtteordninger
til landbruget verden over, og dermed åbne op for større frihandel.
Biogas og økonomi
Men der findes faktisk et endnu mere miljøvenligt alternativ, som dansk landbrug kan levere. Det er biogas til varme
og el produktion. Her har Danmark i mange år været verdens førende indenfor udvikling af teknologi til fremstillingen.
Imidlertid er den nuværende afregningspris for lav til, at det kan svare sig for danske virksomheder at etablere
nye anlæg, hvor der samtidig kan forskes videre i endnu bedre udnyttelse af restprodukterne fra danske landbrug.
Dermed risikerer vi at miste eksportindtægter i et globalt marked, der tælles i hundreder af milliarder hvert
eneste år.
Det er ofte blevet lovet, at den garanterede merpris for energi, baseret på biogas, skulle hæves, men indtil videre er
det blevet ved løfterne. I øjeblikket får man 60 øre pr. kWt el produceret af biogas, men prisen falder til 40 øre,
når anlægget har kørt i ti år. Det får kreditforeningerne til at ryste afvisende på hovedet, hvis landmænd vil
låne penge til opførelsen.
For at vi atter får gang i biogassen, er det nødvendigt med en prisgaranti på 71 øre pr. kWt og reguleret
således, at prisen ikke udhules af inflationen. Når og hvis denne prisgaranti bliver stillet, vil det koste 40 kr. pr.
ton fortrængt CO2 at anvende biogas i stedet for fossile brændsler, som f.eks naturgas og kul, og det er lige så
billigt som at købe sig til CO2-reduktion i udlandet. En ko kan producere biogas svarende til 300 liter fyringsolie
om året.
Håbet er lysegrønt...
Forhåbentlig vil efterårets forhandlinger om Danmarks energistrategi give fornuftige tiltag til forbedring af den danske produktion af miljøvenlig bioenergi. I landbruget glæder vi os til at levere varen til gavn for miljøet, friluftslivet og den danske samfundsøkonomi..
Miljøvenlig energi på dagsordenen
