Henrik Høegh
hvad mener du? - skriv til mig!
Biobrændstof. . . vil vi have mad eller benzin?

Brev til Connie Hedegaard om braklægning og energiafgrøder.

af Henrik Høegh


Kære Connie Hedegaard

Du har tirsdag den 28. august 2007 et læserbrev i Politiken angående biobrændstoffer. I forbindelse med dine synspunkter om produktion af biobrændstoffer inddrager du også fjernelse af brakkravet i EU.

Indledningsvis vil jeg sige, at jeg er forundret over, at ministeren ikke er bekendt med, at suspension af brakkravet i EU gældende for efteråret 2007 og foråret 2008 er begrundet med den meget anspændte situation på kornmarkedet, som skyldes en mindre høst i de 27 medlemslande af EU i 2006 og en forventet lav høst her i 2007 - og ikke i en produktion af biobrændstoffer.

EU´s interventionslagre er historisk lave, idet der pr. august 2007 kun er ca. 1.6 mio. tons på lager. Samtidig anvendes p.t. en meget lille andel af EU´s korn til produktion af biobrændstoffer. Det er derfor vigtigt at understrege, at den primære årsag til suspensionen af brakkravet ikke er øget anvendelse af korn til biobrændstoffer, men derimod den lave høst i EU.

Den endelige beslutning om at suspendere brakkravet i 2007/2008 forventes først at blive endeligt vedtaget i oktober. På det tidspunkt har en stor del af de danske landmænd disponeret deres arealer for den kommende sæson. Vi forventer derfor ikke, at fjernelsen af brakkravet gældende for den kommende vækstsæson vil ændre særligt meget på anvendelsen af brakarealerne. Vi forventer, at suspensionen måske vil reducere det braklagte areal fra nu ca. 167.000 ha til mellem 100.000-150.000 ha. Hovedparten af de arealer, som ikke længere vil være braklagte, forventes at blive ændret til afgræsning, og arealerne vil derfor fortsat være græsbevoksede.

Vi vurderer, at kun meget få arealer vil blive pløjet op og anvendt til dyrkning af korn, raps og lignende afgrøder.

Hvis brakkravet på sigt helt bortfalder, og der fortsat er gode priser på afgrøderne, vil brakarealet måske falde mere end nævnt ovenfor. Men da brakarealerne typisk er placeret på marginaljorde og lavbundsarealer, vil den enkelte landmand overveje, om der vil være et positivt dækningsbidrag på det pågældende areal. Dog kan ønske om ekstra jord til opfyldelse af harmonikrav betyde, at der kan være ønske om at inddrage arealerne i dyrkning.

Dansk Landbrug har besluttet at iværksætte en analyse af bl.a. de miljømæssige konsekvenser ved en permanent fjernelse af brakkravet. I forbindelse med analysen vil vi bl.a. komme med forslag til initiativer, som sikrer at målsætningerne om randzoner ved vandløb og søer kan opfyldes.

I hele energidebatten har vi store udfordringer inden for transportsektoren, idet denne sektor er næsten 100 pct. afhængig af olie og i Danmark står denne sektor for 60 pct. af Danmarks olieforbrug.

Endvidere er transportsektorens andel af Danmarks samlede energiforbrug konstant stigen-de. Siden 1990 er energiforbruget til transport steget med 25 pct. Der er derfor behov for, at der bliver gjort en indsats på dette område.

Vi har i dag et overskud af korn, som kunne anvendes til biobrændstoffer. Vi producerer i dag raps, som eksporteres som biodiesel til udlandet Endvidere har DAKA igangsat en produktion, hvor man omdanner animalsk overskudfedt til biodiesel. DAKA vil i løbet af få år kunne levere biodiesel til at erstatte ca. 5 pct. af det danske forbrug med fossil diesel.

Vi mener, at man godt kan kombinere miljøbeskyttelse med dyrkning af afgrøder til energiformål. Vi ved, at det er muligt at dyrke bl.a. flerårige afgrøder som pil, elefantgræs m.v., som har et meget lavt forbrug af pesticider og som kan medvirke til at reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet.

Det er vigtigt at se på mulighederne for at kombinere dyrkning af afgrøder til energiformål med en miljømæssig indsats.

Vi har sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, WWF og Dansk Skovforening igangsat et projekt, hvor man netop skal undersøge hvilke arealer vi i Danmark har til rådighed for udnyttelse af biomasse til energiformål, hvilke typer biomasse/afgrøder vi kan producere, energiudbyttet af de forskellige biomasseprodukter og produktionens konsekvenser for miljø, natur og landskabelige værdier.

Vi har store forventninger til, at vi som resultat af dette projekt kan komme med nogle anbefalinger til, hvordan vi både kan producere og anvende mere biomasse og samtidig sikre miljø, natur, landskabelige værdier m.v.

Afslutningsvis vil jeg endnu engang understrege, at jeg mener det er forkert at kæde debatten om suspension af brakkravet og brakarealernes betydning for miljøet sammen med produktion af biobrændstoffer. EU har indført krav om braklægning for at begrænse kornproduktionen i EU.

Når nu høsten er faldet de sidste par år, er det derfor oplagt at inddrage dyrkbar jord igen - men der vil fortsat være en del arealer, som det ikke vil kunne betale sig at dyrke, og som derfor fortsat vil ligge hen med græs eller andet plantedække. Det er derfor vigtigt at få området analyseret grundigt, da området er meget komplekst.

Til en sådan analyse kommer også hele debatten om verdens fødevareforsyning og herunder den stigende vækst i de asiatiske lande og de rige landes samhandel med trejde verdens lande.

Vi deltager gerne i en dialog om dette meget komplekse samspil.

Med venlig hilsen

Henrik Høegh
Dir. tlf. 33 39 46 01
E-mail: heh@dansklandbrug.dk










































Vil vi have benzin eller fødevarer?

af Henrik Høegh

Den globale prisstigning på korn, majs og raps har betydet prisstigninger på fødevarer over hele verden. Fra flere sider klages over prisstigninger på fødevarer.

Skyldes denne stigning afsætning af korn og raps til transportsektorens brændstoftanke? Er det etisk korrekt at bruge korn og fødevarer til brændstof? Har priseffekten positive effekter for andre end landmændene?

For at svare på disse spørgsmål er det vigtigt at kende årsagen til prisstigningerne. For det første ser vi en stigende efterspørgsel efter animalske fødevarer i bl. a. Asien, som tredobler forbruget af kornprodukter. Når flere købestærke munde, som har fået råd til at leve som os andre, skal mættes gennem kød, mælk og æg, så stiger kornforbruget til fodring af dyrene med en faktor tre.

Det kan siges kort: "Levestandarden er steget for millioner af mennesker, og nu vil de ikke længere nøjes med ris, kartofler eller havregryn".

For det andet er mange regeringer udover kloden blevet skræmt, når Putin, som leder i Rusland skruer lidt ned for hanen med skiftevis gas og olie til bl. a. Europa. Det gør han fordi han ikke har været tilfreds med forskellige politiske udviklinger.

Skrækken for at mangle energi fik hurtigt politikere og forretningsfolk til at investere i andre energikilder for at sikre sig alternativer til olie og gas. Det har betydet en større efterspørgsel efter korn, majs og raps til produktion af flydende brændstoffer i store dele af verden.

Samtidig har den vedvarende energi en positiv effekt på evt. klimaændringer.










































Billigt brændstof eller dyre fødevarer?

af Julia Watson (United press international)

Hold øje med dit husholdningsbudget når vi i stigende grad bevæger os væk fra fossilt brændstof til brændstof produceret på basis af korn for at holde vore biler kørende. Det du sparer ved benzinstanderen vil du sandsynligvis komme til at betale, når du køber fødevarer.

En netop offentligt rapport fra OECD og FAO advarer om, at produktion af biobrændsel i de kommende år vil få dramatisk indflydelse på landbruget. Det fremgår af rapporten, at der forventes stigninger på 20 - 50% på kornpriserne. Årsagen er dels en voksende efterspørgsel af biobrændsel dels faldende udbytter af landbrugsproduktionen som følge af klimaændringerne.

Produktionen af maizebaseret bioethanol i USA forventes at vokse med 50% i 2007 mens udbyttet forudses at være faldende.

uddrag oversat af Søren W. Rasmussen fra: Læs hele artiklen her...










































Bioenergi

updated: August 16 2022 10:26:15 - web design:SH-Grafik