Henrik Høegh
hvad mener du? - skriv til mig!
Sygdom or arbejde. . . arbejdsbetinget sygdom vokser mens ledigheden falder...

Antallet af syge vokser samtidig med at antallet af ledige falder

af Henrik Høegh

I den seneste tid kan man læse stadig flere rapporter om et stigende antal personer, der bliver syge på jobbet og lander i gruppen af sygedagpengemodtagere.

Denne udvikling er på mange måder en katastrofe for samfundet - og for regeringens bestræbelser på, at skaffe flere hænder til arbejdsmarkedet samt at få de, der er i arbejde, til at arbejde mere. De seneste skattelettelser har en indbygget forventning om, at de offentligt og privat ansatte på grund af lettelserne, og sammen med investeringerne i nyt udstyr og bygninger vil arbejde mere og have mindre sygefravær.

Men problemet er formentlig endnu mere alvorligt: De ledige, der i dag kommer i arbejde er i mange tilfælde personer uden særlige kvalifikationer, mens de der forlader arbejdsmarkedet på grund af sygdom ofte vil være kvalificerede med mellemlange eller lange uddannelser.

Det ser altså ud til at vi langsomt men sikkert er i færd med at udskifte kvalificerede medarbejdere på arbejdsmarkedet med personer uden uddannelse og forudsætninger.

Nu er det meget positivt at der er brug for alle hænder i dette land. Men det er uholdbart, og på længere sigt katastrofalt, hvis vi taber mange af de veluddannede på grund af stress.

At ovenstående betragtninger ikke er grebet ud af luften, kan blandt andet ses af en artikel i 24timer:

Hver anden er træt af jobbet
"Det viser en ny stor undersøgelse, som Center for Arbejdsmarkedsforskning står bag, skriver 24timer. "Jeg er ikke overrasket. Vi tilbringer mange timer på jobbet, så det påvirker os meget psykisk, når vi af den ene eller anden grund føler os pressede på arbejdet," siger arbejdsmarkedsforsker Tage Bild, der har været med til at udarbejde rapporten.

Mest psykisk belastede er de af os, der arbejder med mennesker. For eksempel føler hele 65 procent af fagforbundet FOA's medlemmer, at jobbet belaster dem psykisk.

"De fleste danskere er meget ansvarsfulde. Vi vil så gerne give en god service og gøre et godt stykke arbejde. Derfor er det meget psykisk belastende for os, når vi oplever, at der ikke er tid og hænder nok til at udføre vores arbejde godt nok," siger chefpsykolog Ole Nørby Hansen fra Arbejdsmedicinsk klinik på Regionshospital Herning." (kilde: Berlingske tidende den 20. september 2007).

Samt i et notat fra Dansk Industri:

Kommentar til dagens nøgletal: Sygedagpenge fortsat i vækst
"Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af sygedagpengemodtagere i 2006 steg med 4.400 fuldtidspersoner svarende til 6 pct.

Dermed udgør antallet af sygedagpengemodtagere nu ca. 80.000 fuldtidspersoner. Det samlede sygefravær er imidlertid betydeligt større og udgør årligt ca. 140.000 fuldtidsstillinger. Det svarer til, at 5 pct. af de ansatte er syge hver dag.". (kilde: Dansk Industri den 20. april 2007).



Leder man efter baggrunden for denne dramatiske udvikling, kunne årsagerne for eksempel være faktorer som: for stort arbejdspres - især i jobs med stor menneskekontakt; for kort tid til personlig kontakt; alt for mange regler; for meget kontrol; for meget bureaukrati; dårlig tilrettelæggelse af arbejdet; hierarkisk ledelse; mangel på personligt ansvar; mangel på påskønnelse af egen arbejdsindsats. Ja, du kan selv fortsætte...

Inspirationen til den følgende artikel er hentet fra Berlingske tidende den 16. september 2007 og er et tankevækkende udgangspunkt for en dybere forståelse af hvor løsningen måske findes:

Chefen er på gulvet hver dag
"Hver morgen går en midaldrende mand hen over de rå betongulve på sin fabrik i den østjyske provinsby Ry. Og hver gang manden møder en af sine medarbejdere, stopper han op og hilser. Sådan har det altid været, og sådan bliver det ved med at være, så længe han sidder ved roret:

"De skal vide, at jeg er glad for at se dem. Ikke kun engang imellem, men hver eneste dag. Hvis man vil have succes, skal man behandle sine medarbejdere ordentligt, ellers går virksomheden ned. Måske ikke i dag eller i morgen. Men på et eller andet tidspunkt stopper festen", siger direktør Lars Brunsø." (kilde: Berlingske tidende den 16. september 2007).



Det drejer sig her om en mindre virksomhed Akva Waterbeds , der producerer vandsenge, men jeg er sikker på at Lars Brunsøs indstilling til virksomhedens medarbejdere er rigtig - også i andre offentlige og private virksomheder, store som små.

Hvornår mon ledere af offentlige og private virksomheder og institutioner mon sidst bevæget sig ud af kontoret og har sagt: "God morgen, rart at se dig...". Jeg tror ikke det er normal praksis, Det er vist mere almindeligt at ordene er: "Du er 5 min. for sent på den, lad det ikke gentage sig" - hvis lederen overhovedet bevæger sig ud af sin "hule", kontoret.

Desværre er det meget lettere sagt end gjort, at ændre dybt indgroede opfattelser af, hvordan en arbejdsplads skal ledes. På det offentlige arbejdsmarked modarbejdes ændringer af den stadige strøm af regler og forordninger, der måske nok udstedes i en god mening, men med ringe tanke for regelstrømmens virkning på den enkelte ansatte.

Oveni denne regelstrøm tilføjes så en tilsvarende strøm af kontrolforanstaltninger. De ansatte kontrolleres, arbejdets udførelse specificeres - og kontrolleres, tidsforbruget specificeres nøje - og kontrolleres derpå. Og hvem bryder sig om at blive kontrolleret? - ikke jeg...

Der bør være forbud mod at udstede en ny regel uden samtidig at foreslå en eksisterende afskaffet.

Argumentet for den nuværende omfattende specificering og kontrol er naturligvis, at der ikke må ske fejl, folk skal have hvad de har krav på, og love og regler skal overholdes. Men man overser totalt, at enhver menneskelig aktivitet rummer en risiko for, at der begås fejl. Og uanset omfanget af love, forordninger og kontrol, vil fejl forekomme.

Hvis man i stedet for at udstede nye regulativer og opfinde nye kontrolmetoder efter enhver fejl - også selvom fejlen blev omtalt i fjernsynet eller aviserne - analyserede den enkelte fejl omhyggeligt og tog de nødvendige konsekvenser for den enkelte fejl: Rettede en procedure, droppede en rapport, fyrede eventuelt medarbejderen, hvis vedkommende ikke levede op til sit ansvar.

Ja - så tror jeg, at man var på vej mod et mere menneskeligt arbejdsmarked med mere tilfredse medarbejdere, et arbejdsmarked hvor den enkelte medarbejder i højere grad har ansvaret for egne arbejdsopgaver og - vigtigst - fik lov til at begå fejl uden, at "taget ramler ned" første gang noget går galt.










































Artikel 2

af nn

Text her...









































updated: August 16 2022 10:26:16 - web design:SH-Grafik