Ny direktør på CEUS...
Folketidende den 25. september 2007
Bestyrelsesformand: Michael er den rette
Ceus' bestyrelsesformand siger, at bestyrelsen er sikker på, at Michael Bang har de evner, som Ceus har
brug for.
NYKØBING F. Henrik Høegh, bestyrelsesformand på Ceus, er ikke overraskende glad for valget af den
nye direktør.
- Vi tror, at vi med Michael har fundet den rette person. Vi føler os overbevist om, at han har de pædagogiske,
ledelsesmæssige, økonomiske og administrative evner, som Ceus har brug for. Så vi er glade for valget og ser
frem til, at Michael Bang starter på Ceus, siger bestyrelsesformand Henrik Høegh til Radio Sydhavsøerne.
Michael Bang skal først og fremmest videreføre gennemførelsen af den handlingsplan, som Ceus er i gang med. Derudover
skal han fortsætte arbejdet med at skabe bedre korpsånd, fællesskabsfølelse og gejst og engagement på Ceus,
forklarer Henrik Høegh.
Michael Bang blev foretrukket frem for 27 andre kvalificerede ansøgere. Henrik Høegh kunne i går ikke give
nogen glasklar melding på, om Michael Bang er ansat på varig kontrakt eller på en åremålsaftale som hans
forgænger Lene Vestervang Olsen.
- Der udestår endnu nogle detaljer i ansættelsen, men for os er der tale om en varig ansættelse, siger
Henrik Høegh. jap
Ministerrokade...
af Henrik Høegh
Netop hjemkommet fra kampagneseminar på Vissenbjerg Storkro føler man sig godt ladt op til valgkamp. Men samtidig
står det også klart, at et valg næppe er nært forestående. Efter ugens ministerrokade er det klart for de fleste,
at nu skal vores nye socialminister Karen Jespersen først havde lejlighed til at vise sit værd.
Desværre gik rokaden også udover vores fødevareminister. Han var ellers godt inde i sit stofområde og i gang
med en række ændringer. Men vi siger velkommen til Eva Kjær Hansen og er selvfølgelig parate til kontakter og
samarbejde.
Også for den nye transport og energiminister Jakob Axel Nielsen er der behov for en hurtig indlæring af stoffet. Netop
nu er der gang i forhandligerne om et nyt energiforlig, som bl. a. omhandler bioenergien. Der er tradition for brede
energiforlig, derfor stiller det store krav til ministeren om indsigt i stoffet og gode relationer til forhandlerne i
de forskellige partier.
Vi har stort behov for et hurtigt energiforlig især omkring bioenergien. Dette forlig vil blive optakten til det
store klimatopmøde i november 2009. I vores område er forberedelserne til dette topmøde allerede startet. Vi ved
at i løbet af mødet vil der blive rig lejlighed for at invitere politikere og forretningsfolk med interesse i
vedvarende energi til Lolland Falster. (Se under energi for nærmere detaljer).
Så velkommen til de nye ministre – og god arbejdslyst.
Skattelettelser...
af Henrik Høegh
Så fik vi en aftale om skattelettelser. Nu presser en velfærdsreform sig endnu mere på. Det er ingen
hemmelighed, at jeg hellere havde set beslutningerne taget i den omvendt rækkefølge.
Det kunstneriske indtryk af gennemførslen af skatteaftalen var heller ikke helt til ug.
Der er imidlertid grund til at glæde sig over, at skattelettelserne ikke fjerner én krone fra
rådighedsbeløbet til velfærdsforbedringer.
Skattelettelserne ligger indenfor skattestoppet, hvilket giver den fornødne tryghed i vores private
husholdning og i virksomhedernes budgetter og lyst til nye investeringer.
Vigtigst af alt er, at aftalen skaffer flere hænder til erhvervsliv og den offentlige sektor.
Man gætter på 7-8.000, som vi har god brug for begge steder!
Men det gamle politikermundheld at: Skattelettelser er ikke noget, man forhandler åbent - det
gennemfører man, når man er enig - har nok i den seneste tid vist sig at være sandt.
Aftalen medfører at 575.000 mennesker slipper for mellemskatten og får nu mere ud af at gøre en
ekstra indsats. Desværre er der samtidig opstået en "skattemur" på 19.3% ved en indtægt på 365.000 kr.
- det bliver en vigtig opgave, at se på hvad man kan gøre ved denne "mur".
Opgiv tvungen braklægning...
af Henrik Høegh
I min egenskab af viceformand for Dansk Landbrug deltog jeg i mandags (13. august 2007, 09:09) i en - P1 Formiddag -
radioudsendelse, hvor jeg sammen med Poul Friis diskuterede braklægning på baggrund af et nyligt forslag fra
Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel.
De stigende kornpriser har fået EU-Kommissionen til at foreslå, at EU ophæver kravet om tvungen braklægning af
landbrugsjord til næste år.
Fødevareminister Hans Chr. Schmidt støtter forslaget, men både Socialdemokraterne, de radikale og miljøminister
Connie Hedegaard advarer om, at forslaget vil gå ud over blandt andet de følsomme naturområder.
Organisationen Dansk Landbrug mener, at EU skal opgive tvungen braklægning og så beskytte naturen på
andre måder.
Hør hele radioudsendelsen her...
Ingen under anklage
af Henrik Høegh
Indlæg til Lolland-Falsters Folketidende.
Angående artikel om vandløb i Folketidende d. 2. aug. Ønskes følgende indlæg bragt i avisen.
Med baggrund i artikel om vandløb bragt i folketidende d. 2. august vil jeg gerne understrege at jeg ikke sætter
Nykøbing Falster Kommune i anklageskranken.
Jeg har sagt at mange oversvømmelser på markerne og i kældre efter kraftige regnskyl skyldes mindre/manglende vedligehold
af vores vandløb. Men det er en praksis kommunerne har overtaget fra amterne, derfor sløres ansvaret. Da først
skaden var sket, er der grund til at rose Nykøbing Falster Kommune for deres indsats for at genåbne vandløbene på
kritiske steder.
Til gengæld har vi taget kontakt til Miljøminister Connie Hedegård, hun igangsatte et udvalgsarbejde angående
vandløbsoprensning sidste sommer. Nu må det være tiden at komme videre med sagen. Vi foreslår Miljøministeren
de i artiklen nævnte vandløb med to profiler. Det er gennemført ved Hinnerup nær Århus med succes, men er
en svær proces at komme igennem med de nugældende regler på området.
Alle i Hinnerup: Lodsejere, kommune, Danmarks Naturfredningsforening og sportsfiskere var med i processen,
så miljø, friluftsliv, husejere og landbrug fandt sammen. Det er da en solstrålehistorie, som det er værd
at indrette reglerne efter.
Henrik Høegh
Viceformand, Dansk Landbrug.
Fødevarepriser og fattigdom
af Henrik Høegh
Den globale prisstigning på korn, majs og raps har betydet prisstigninger på fødevarer over hele verden. Fra flere
sider klages over prisstigninger på fødevarer. Skyldes denne stigning afsætning af korn og raps til transportsektorens
brændstoftanke? Er det etisk korrekt at bruge korn og fødevarer til brændstof? Har priseffekten positive effekter
for andre end landmændene?
For at svare på disse spørgsmål er det vigtigt at kende årsagen til prisstigningerne. For det første ser vi en
stigende efterspørgsel efter animalske fødevarer i bl. a. Asien, som tredobler forbruget af kornprodukter.
Fordi når flere købestærke munde, som har fået råd til at leve som os andre, skal mættes gennem kød, mælk og
æg, så stiger kornforbruget til fodring af dyrene med en faktor tre.
Det kan siges kort: "Levestandarden er steget for millioner af mennesker, og nu vil de ikke længere nøjes med ris,
kartofler eller havregryn".
For det andet er mange regeringer udover kloden blevet skræmt, når Putin, som leder i Rusland skruer lidt ned
for hanen med skiftevis gas og olie til bl. a. Europa. Det gør han fordi han ikke har været tilfreds med
forskellige politiske udviklinger.
Skrækken for at mangle energi fik hurtigt politikere og forretningsfolk til at investere i andre energikilder
for at sikre sig alternativer til olie og gas. Det har betydet en større efterspørgsel efter korn, majs og raps
til produktion af flydende brændstoffer i store dele af verden. Samtidig har den vedvarende energi en positiv
effekt på evt. klimaændringer.
Sluttelig har dårlige høstresultater på grund af klimatiske ekstremer, med tørke nogle steder på kloden samtidig
med syndflod på andre lokaliteter, betydet at verdens lagre af kornprodukter er små for øjeblikket.
Alt dette lagt sammen betyder at der i en overskuelig fremtid ventes højere kornpriser. De har ellers været
jævnt faldende de sidste 15 år.
Ser man på effekterne af disse nye fødevarepriser er der en række positive effekter. Blandt andre udtrykker
Folkekirkens Nødhjælp glæde over denne udvikling. Det betyder nemlig at landbruget i de fattige lande nu kan
konkurrere med importerede fødevarer fra Europa, USA og Brasilien.
Det giver dem en hårdt tiltrængt udvikling og stigende levestandard. Denne effekt glemmes meget behændigt i medierne,
når pandekagerne i Mexico stiger i pris, men det har altså positiv betydning også for mexicansk landbrug.
Herhjemme i Danmark betyder det dyrere korn at et rugbrød stiger max. 0.50 kr. og en øl er steget 4%, det får
vist kun få husholdningsbudgetterne til at bryde sammen. Men rundt om de store byer på især den sydlige
halvkugle bor millioner af fattige mennesker, hvor familien skal leve for en dollar om dagen og for dem har
det klart en negativ betydning.
Nogle af disse fattige vil kunne flytte tilbage og genopdyrke den jordlod i landsbyen, som de forlod på
grund af lave priser. Men en stor del af disse mennesker er det nødvendigt at hjælpe, enten med at flytte
til områder med mangel på arbejdskraft, eller ved direkte fødevarehjælp.
Men efter min mening har deres fattigdomsproblemer nærmest et kludetæppe af årsager og de løses ikke
alene med lave fødevarepriser. Denne fattigdom skyldes f. eks. diktatoriske styreformer, stamme- og
religionskrige samt udbredt korruptions- og mafiaaktiviteter.
Jeg vil dog glæde mig over:
- at denne udvikling betyder konkurrencedygtig landbrugsproduktion i en række fattige lande
- at dumping af fødevare med tilskud er en saga blot
- at udviklingen er båret af en stigende levestandard for millioner af mennesker
- at det giver en mere bæredygtig og stabil energiproduktion
Samtidig vedkender jeg at det stiller krav om at vi tager hånd om problemerne for nogle af verdens fattigste
befolkningsgrupper.
Indeks