Venstre Guldborgsund
Hvem er vi?. . . Formand for bestyrelsen

Venstre Guldborgsund hjemmeside

af Kaj Jørgensen, formand for Venstre Guldborgsund.

Venstre Guldborgsund byder hermed velkommen til vores hjemmeside, hvor vi vil forsøge at tegne et billede af hvem vi er.

Vi består af 6 vælgerforeninger som sammen danner en kommuneforening, der har til opgave at formulere Venstre Guldborgsunds politik og være bagland for de valgte politikere.

Vi vil arbejde på at udvikle Guldborgsund kommune til en god kommune som er tryg at bo i, og som forsøger at dele udviklingen fornuftigt mellem land og by, og hvor der er gode tilbud fra vuggestue til plejehjem.

Vil være med til at skabe gode vilkår for erhvervsliv og turisme, da det er vigtigt for at skabe en sund økonomi.

Hjemmesiden skal også bruges til debat, så her er åbnet op for at give sine meninger til kende.

Med venlig hilsen

Kaj Jørgensen formand for Venstre Guldborgsund










































Venstres nye vedtægter

af Kaj Jørgensen, formand for Venstre Guldborgsund.

Venstres nye vedtægter blev som ventet vedtaget på landsmødet.

Første led i organisationskæden er vælgerforeningerne, hvor vi jo har 6 i Guldborgsund, i hvert fald det komne år. Om de senere bliver sluttet sammen skal fremtiden vise, nogle er klar, men andre vil vente.

Opgaverne for vælgerforeningerne bliver medlemshvervning, gentegning og medlemsaktiviteter.

Næste skud på stammen er kommuneforeningen, hvis bestyrelse består af de 6 vælgerforeningers formænd, bestyrelsens formand og 6 medlemmer valgt på generalforsamlingen.

De valgte søges fordelt i området. Bestyrelsen suppleres med formanden for kandidatbestyrelsen, medlemmet valgt til regionsbestyrelsen, 2 VU medlemmer samt en repræsentant for LOF.

Guldborgsund Kommune er en af de nye valgkredse og derfor skal der, på kommuneforeningens generalforsamling, vælges en kandidatbestyrelse til, at tage sig af folketingsvalg. Til kandidatbestyrelsen vælges en formand og 6 medlemmer som søges fordelt i området.

Bestyrelsen suppleres med formanden for kommuneforeningen og medlemmet valgt til regionsbestyrelsen.

Bestyrelsen får selvstændig økonomi baseret på vedtægtsbestemt bidrag.

Ligeledes vælges der på generalforsamlingen i kommuneforeningen, et medlem til regionsbestyrelsen, som jo er næste skud på stammen.

Sidste organisatoriske trin er Landsorganisationen, hvor formanden for kommuneforeningen er født medlem.


af Kaj Jørgensen, formand for Venstre Guldborgsund 20. marts 2007










































Fra Formanden

updated: October 10 2017 11:32:38 - web design:SH-Grafik