Venstre Guldborgsund
Hvem er vi?. . . Folketingskanditater

Spændingen stiger

af Henrik Høegh

Én ting er sikkert valget nærmer sig. Hvornår det kommer, er der vist kun én af de ca. 1000 folketingskandidater, der kan spå håndfast om. Alle vi andre kan bare se at blive klar.

Vores forberedelser er i fuld gang. Valgplakater og valgpjecer forberedes, radiospots og annoncestrategi fastlægges. Politikken diskuteres med bestyrelse og lokale politikere.

Min hjemmesiden er på benene i midten af august, men allerede nu kan adressen oplyses: www.henrik-hoegh.dk. Min ny mail adresse er: hh@henrik-hoegh.dk


Du er meget velkommen til at besøge hjemmesiden, samt kontakte mig på mailen.






















































Henrik Høegh på internettet

af Søren W. Rasmussen

Har du lyst til at vide mere om Henrik Høegh, så besøg nogle af de mange links vi har samlet for at beskrive Henrik Høeghs aktiviteter gennem de seneste år.

Samlingen er naturligvis ikke komplet, men til gengæld renset for de fleste henvisninger til irrelevante hjemmesider.

Listen indeholder både større indlæg skrevet af Henrik Høegh og sider hvor Henrik Høegh i forskellige sammenhænge bidrager med markante meninger.

Se hvilke links vi har fundet...














































Tak for det

af Henrik Høegh

Allerførst en stor tak for det flotte fremmøde til opstillingsmødet på Sam Hotels. Det var en fornøjelse at opleve et godt engagement og aktiv deltagelse i en demokratisk aktivitet. Men allermest tak for den store opbakning til mit kandidatur. For mig var det en oplevelse, som selvfølgelig glædede mig, og samtidig er stor del af den ydmyghed jeg føler overfor opgaven.

Selvom mit nuværende job i Dansk Landbrug stadig fylder meget i min hverdag frem til november, løber der mange tanker gennem hovedet. Hvornår kommer valget? Er der allerede nu oplagte valgtemaer? Og hvordan vælger man sine bedste temaer i valgkampen?

Angående valgkampstrategi glæder jeg mig til at debattere dette med kandidatbestyrelsen og de lokale foreningsbestyrelser. Jeg er af den overbevisning at forberedelse, beredskab og parathed er vigtige elementer i en god valgkamp. Starten på dette arbejde er løbet af stablen i form af et kandidat- og formandsmøde sammen med Venstres Hovedbestyrelse. Et møde hvor der var masser af inspiration til det kommende arbejde.

Som tidligere omtalt i dette blad er der masser at glæde sig over, når man ser på Danmark i dag. Vores økonomiske situation er nærmest i topform. Beskæftigelsen er usandsynlig høj og efter 2000 dage med skattestop er vores gennemsnitlige rådighedsbeløb pr. familie steget med 22.000,- kr. Den enkelte families velfærd er altså steget. Nu er en af de store opgaver for Venstre at bevise vilje til at velfærd, forstået som kvalitet i de offentlige ydelser, også bør stige.

Mange steder går det rigtig godt, men der er også områder med plads til forbedringer. Gennem pejlinger af tilfredsheden med ydelserne og ønsker til forandringer i omsorgs- og ældrepleje skal kulisserne til skjult kamera ødelægges. Dernæst er det vigtigt at vise og fortælle at kvalitetsreformen er ment alvorligt. Opgaven består i at brugerne, enten det er forældre, elever, patienter eller ældre, oplever en forandring til det bedre.

På den trafikpolitiske scene oplevede vi, (til stor lokal glæde) at Anders Fogh Rasmussen på mødet slog fast med syvtommersøm at Femern Bælt forbindelsen står øverst på Regeringens trafikale ønskeseddel. Han fortalte at Danmark har tilbudt at finansiere hele broen, idet Regeringen ser det som en god investering. Men for tyskerne var det stadig problematisk at finde finansiering til de tyske landanlæg. Vi kan dog glæde os over at den snart fuldendte motorvej på den danske side har betydet øget interesse for erhvervsarealer ved afkørslerne på Lolland Falster.

Så har jeg jo i øvrigt sagt ja til at give en hånd med i arbejdet omkring Grønt Center. Det er fordi, jeg tror på at vores vilje til lokalt at løfte i fællesskab og gøre en forskel, uden klynk og mistro, er den afgørende faktor i vores fortsatte udvikling.

Endnu engang tak for et godt skulderklap, sammen med gode lokale kræfter er jeg parat til udfordringen.

Henrik Høegh














































Opstillingsmødet den 26. marts 2007

af Torben Jensen

I kandidatbestyrelsen er vi særdeles glade for det overvældende medlems fremmøde, 216 stemmeberettige, vi oplevede ved Guldborgsund kredsens 1. opstillingsmøde den 26. marts på Sam Hotels. Aftenens to kandidater, Henrik Høegh og Flemming Møller leverede gode indlæg og svarede på spørgsmål fra de fremmødte.

Med afstemningsresultatet 181 stemmer til Henrik Høegh og 33 til Flemming Møller, gav medlemmerne klart udtryk for, hvem de anser for at have den største mulighed, for at opnå valg til folketinget ved det kommende folketingsvalg.

Når jeg nu ser hvem de andre 11 opstillingskredse i Sjællands Storkreds har opstillet, så er jeg helt sikker på at vi med Henrik har fået den kandidat, som også kan hente en hel del personlige stemmer uden for Lolland-Falster. Dette anser jeg for særdeles påkrævet hvis vores kandidat skal opnå valg.

Adskillige af de andre kredse har opstillet kandidater, som er bosiddende i et andet område af Sjællands Storkreds, og får dermed to muligheder for at markedsføre sig på, i deres bo kommune og i deres opstillingskreds. Med opstillingen af Henrik Høegh, har kandidatbestyrelsen opfyldt 1. punkt af vores opgave. Nu går vi i gang med punkt 2, at planlægge strategi og taktik for den kommende valgkamp. Mit mål er, at vi når valget bliver udskrevet, trykker vi på knappen og følger vores fastlagte plan og strategi fra dag 1.

Kan valget for øvrigt komme, hvis Socialdemokraterne vælger ikke at deltage aktivt i den kommende velfærdsreform? Med sådan en start har vi i kandidatbestyrelsen fået enorm lyst og energi til at gøre arbejdet færdigt, at få Henrik Høegh valgt.

Torben Jensen














































Ny folketingskandidat valgt

af Torben Jensen, formand for kandidatbestyrelsen

Med overvældende flertal blev Henrik Høegh den 26. marts 2007 valgt som Venstres folketingskandidat i Guldborgsundkredsen. Henrik Høegh afløser vores folketingskandidat gennem mere end 30 år, Svend Erik Hovmand, ved næste folketingsvalg.














































Henrik Høegh

Ny folketingskandidat for Guldborgsund

Igennem en årrække har jeg beskæftiget mig med organisationspolitisk arbejde. Derigennem har jeg høstet erfaringer med at nå forlig og politiske resultater i svære forhandlinger. Min erfaring er, at det er vigtigt at prøve at sætte sig ind i modpartens baggrund og argumenter, for derigennem at flytte holdninger og skabe accept og forståelse for nødvendige ændringer.

Hidtil har jeg været tæt på det politiske arbejde med forskning, energi, miljø, natur, videnformidling og på det seneste undervisning og uddannelse, ligesom erhvervsudvikling har været en ledetråd i min indsats.

Det er min overbevisning, at vi kan og skal nå resultater omkring fastholdelse og udvikling af uddannelsestilbuddene på Lolland-Falster gennem et tæt samarbejde om placering og udbud af uddannelser i vores del af regionen.

Lolland-Falster er på vej op, når det gælder erhvervsudvikling og beskæftigelse i dag. Derfor skal vi have den Femernbro igennem for at fastholde udviklingen i erhvervslivet og turismen. Turismen og friluftsaktiviteter i kombination med vores flotte strande og natur skal udvikles. Ligesom boliger i hyggelige og aktive provinsbyer og landsbyer kræver politisk indsats og bevågenhed.

For mig er det også vigtigt, at vi i tyndt befolkede egne af dette land kan være trygge ved at bo. Det kræver sundheds-, undervisnings- og plejetilbud, som skal kunne koordineres, optimeres og bryde bestående grænser for at være tilfredsstillende.

Med venlig hilsen Henrik Høegh















































Svend Erik Hovmand

Medlem af Folketinget for Guldborgsund

Lolland-Falsters Folketingskandidat siden 1974, Svend Erik Hovmand, Venstres gruppeformand. Som Claus Bakke skriver andetsteds på hjemmesiden:

"Svend-Erik Hovmand(gruppeformand for Venstre i folketinget) fortjener stor ros og anerkendelse for sit arbejde i folketinget og sit utrættelige arbejde for Lolland-Falster og Sydsjælland. Svend-Erik har i god tid meddelt, at han ikke genopstiller til næste valg, hvilket også viser hans respekt for baglandet af frivillige organisatoriske medlemmer.

Svend-Erik Hovmand har i over 30 år repræsenteret Lolland-Falster i Folketinget, hvilket han har gjort solidt og godt. En væsenlig kvalitet, som jeg tror mange anerkender uanset partifarve, er Svend-Eriks tilgængelighed. Hvis vi har et lokalt problem eller et indspark til den landspolitiske debat kan vi altid henvende os til Svend-Erik og stole på at vores synspunkter loyalt blev bragt videre til Christiansborg.
















































>



Opstillingsregler

Kære medlemmer af Guldborgsund Venstre.

Med Folketingets vedtagelse af den nye valgkredsreform, bliver der til kommende folketingsvalg to nye valgkredse, Guldborgsund kredsen og Lolland kredsen, på Lolland-Falster, som erstatning for de tidligere Nakskov-, Maribo- og Nykøbing kreds.

Guldborgsundkredsen, bliver en af tolv opstillingskredse i Region Sjælland Storkreds med i alt ca. 625.000 vælgere.

P.t. har Venstre 8 folketingsmedlemmer valgt i Region Sjælland, blandt andet Anders Fogh Rasmussen i Greve kredsen og Birthe Rønn Hornbech i Køge kredsen.

Kandidatbestyrelsen for Venstre i Guldborgsundkredsen, har derfor i nogen tid arbejdet med at finde kandidatemner til kredsens folketingskandidatur.

Af de foreslåede kandidater, udvalgte kandidatbestyrelsen 4 emner til samtale, efter denne evaluerede og konkluderede kandidatbestyrelsen at man indstiller:

  • Henrik Høegh, Holeby
  • Flemming Møller, Rødby

til Guldborgsundkredsens opstillingsmøde den 26 marts 2007.


Jeg håber at rigtigt mange medlemmer møder op og stemmer på den, af de indstillede kandidater, som I tror vil kunne opnå valg til næste folketingsvalg og dermed blive Lolland-Falsters nye forbindelsesled på tinge, et forbindelsesled som Svend Erik Hovmand på fornemmeste vis har varetaget i mere end 30 år til gavn for Lolland-Falster.

Du kan læse hele indbydelsen til opstillingsmødet den 26. marts kl. 19 her.

På kandidatbestyrelsens vegne

Torben Jensen den 20. marts 2007
















































>



Seneste nyt

Folketingskandidater

Opstillingsregler

updated: October 10 2017 11:32:39 - web design:SH-Grafik