Venstre Guldborgsund
Aktuelt

Grundlovstale Fuglsang juni 2007

af Henrik Høegh, folketingskandidat for Venstre Guldborgsund

Tak til Svend Erik Hovmand for de pæne ord.

Også en stor tak til Venstre Guldborgsund for at give mig en plads i det flotte program og i disse smukke omgivelser.

Hvad skal vi egentlig med en grundlov? Kan vi ikke ligesom englænderne klare os uden og sprede grundlovsstoffet ud over alle de andre love. Svaret er klart nej. Ligesom Dannebrog er det vigtigste symbol på vores danskhed, er grundloven det vigtigste symbol på vores demokratiske sindelag.

Den er samtidig grundlaget for vores retssamfund og udtrykker holdninger og værdier, som er fundamentale for os alle. Jeg behøver vel blot at nævne ytringsfriheden som eksempel på, at vi lever i en tid hvor nogen sætter religioner højere end demokratiske regler.

Så grundloven står fast – selv mange år efter dens tilblivelse, kan og bør den rumme det moderne samfund. Inspirationen til grundloven er fundet fra indholdet i Jyske Lov fra 1241. Allerede dér kan der jo godt vækkes lidt skærpet opmærksomhed, når man som øbo kender jydernes sammenhængskraft i diverse forhandlingssituationer. Men i denne sammenhæng kan det dog berolige at inspirationen og baggrundsmaterialet for den danske grundlov har D. G. Monrad som en af hovedforfatterne. Han var jo, udover at være minister i perioder, præst i Vester Ulslev og senere biskop for Lolland Falster.

Grundloven er også skrevet for at beskytte forskellige mindretal mod flertallet. Altså beskyttelse af det enkelte individs rettigheder. Tænker vi lidt videre omkring dette emne – uden sammenligning i øvrigt - kan tankerne hurtigt samle sig om vores store ønske og forventning nemlig broen over Femernbælt. Her er der stor grund til rose Regeringen for dens ihærdige og vedholdne indsats for at nå til en positiv beslutning. Trods bromodstandernes forsøg på at forpurre en beslutning i sidste minut.

På grund af Regeringens vedholdenhed står Femernforbindelsen øverst på den danske trafikpolitiske dagsorden. Danmark er parat til at påtage sig broderparten af lånegarantierne bag denne vigtige broforbindelse. Det er ligeledes en fornøjelse at mærke forskellige firmaers interesse for erhvervsarealer ved motorvejens afkørselsramper på Lolland Falster. Broen vil få en stor betydning for erhvervsudviklingen på vores egn, ikke bare i byggeperioden, men nok allermest bagefter, når forbindelsen naturligt knytter Europa endnu tættere sammen. Det vil kaste fokus på Lolland Falsters attraktive placering midt i trekanten København, Hamburg og Berlin.

Da grundloven blev skrevet, var den en drøm for mange, som var vant til være offer for magtudøvelse og tvang uden begrundelse. Men drømmen sejrede og blev til virkelighed. I dag er stort set alle vant til frihed, retsbeskyttelse og velfærd. Men vores egen følelse af at være tilfredse og glade forbinder vi desværre også med en masse materialistiske behov – Man kan jo spørge: Husker vi nu at få sjælen med i hverdagen?

Jeg tror at dem, der er glade og tilfredse er det, fordi de er bevidste om hvad der lige netop gør dagen til en god dag for dem.

Uden at dette skal blive en større moralprædiken så blot her et par citater, som jeg mener, er rammende for vores nutid. – og måske stof til eftertanke.

  • Vi har i dag højere uddannelser og godt for det– men har vi så samtidig mere sund fornuft??
  • Vi har væsentlig flere eksperter i dag – men har vi så også færre problemer??
  • Rigtig manges besiddelser er forøget væsentligt i kroner og ører – men er de menneskelige værdier også forøget i samme periode??
  • Vi har væsentlig mere medicin i dag – men har vi mere velbefindende?
Man kunne også spørge: Føler vi større tryghed? Tryghed i hverdagen overfor at have et godt helbred, overfor at kunne få hjælp, når der er behov. Er vi urolige for om det går vores børn godt o.s.v. I grundlovens fødselsår var et tilbud om skolegang og undervisningpligt ved at være gennemført overalt. Det startede med Stavnsbåndets ophævelse godt 50 år tidligere.

I dag er der stadig meget debat om vores børns uddannelsesniveau i forhold til andre lande. Det er nok ikke for godt alle steder. Vi har samtidig et dyrt uddannelsessystem sammenlignet med andre lande. Det kan altså ikke alene være offentligt ”fedteri” det handler om.

Spørgsmålet rejser sig, jamen hvad er der så galt. Jeg tror jokeren i spillet er vores engagement i vores børns uddannelse. Vi har vænnet os til at det er kommunens, lærerens eller samfundets skyld hvis vores børn lærer for lidt. Hvor er vores ansvar for at vores børn har lært at modtage undervisning? Mangler vi, som forældre, indflydelse på og økonomisk forståelse for sammenhæng mellem undervisningens kvalitet og bare lidt ro i klasserne?

Dette engagement kunne understøttes af en større inddragelse af skolebestyrelser i beslutninger omkring ansættelser, daglig drift og også skolelukninger. Selvfølgelig fulgt af et ansvar for kvalitet og værdi af den heraf afledte undervisning. Med disse visioner tror jeg vi flytter undervisningen mere i en positiv retning og engagerer mere end en masse penge kan flytte i morgen.

Grundloven indeholder også en bestemmelse om forsørgelsespligt overfor ældre og nødlidende. Igen er vi i dag langt, langt over niveauet for forsørgelse for godt halvandet hundrede år siden, men er vi trygge og tilfredse? Siden den borgerlige Regering kom til, er der ansat mange nye medarbejdere på ældreområdet. Men har vi skabt nogle gode og udviklende arbejdspladser på dette område, arbejdspladser som giver motiverede social- og sundhedsmedhjælpere, der spreder glæde på deres vej?

Er borgere med plejebehov blevet gladere for den modtagne ydelse? Ja nogen steder, men vist ikke alle vegne.

Det er vist på høje tid at gennemgå faggrænser, uddannelsesmuligheder, teambuilding med mulighed for at udbygge faglige kompetencer og større indflydelse på egne arbejdsområder. Der skal skabes mere glæde og anseelse omkring disse job, som er helt nødvendige at få udfyldt i vores moderne samfund.

Det har man gjort i Odense, med det resultat at man er ved at drukne i ansøgninger til ledige stillinger, en situation som en række kommuner vil misunde dem.

Regeringens kvalitetsreform er i denne sammenhæng et meget spændende tiltag, men samtidig også en klar nødvendighed, for vores borgerlige Regerings muligheder for at sikre og forbedre fodfæstet ved næste valg. Dette er jo et område, som påvirker rigtig mange mennesker og hvor mange vil prøve at profilere sig i forbindelse med det kommende valg. For mig kommer denne opgave helt naturligt før skattelettelser.

Hvilke andre udviklinger har vi set siden grundlovens fødsel? Vi kunne jo vende os mod energi og fødevarer. Ser vi på energi, så har vi på små hundrede år brugt en oliemængde, som det tog kloden flere hundrede milioner år at producere gennem aflejret plantevækst. Vi skal nok ikke regne med at det kan fortsætte de næste hundrede år. Fremtidens energi skal derfor blandt andet findes i nutidens producerede biomasse og biologiske affald.

Ser vi på fødevaresiden så har vi, - og heldigvis for det - en stor velfærdsstigning i befolkningen på store kontinenter, jeg tænker her ikke mindst på Asien og Sydamerika. Med højere velfærd følger også ønsket om at kunne spise kød, mælk og æg hver dag, i stedet for en tilværelse som konsument af vegetabilske afgrøder fra egen baghave. Måltider af kød, mælk og æg kræver det tredobbelte areal til foderproduktion frem for at spise kartoflerne eller byggrynene direkte - fra samme areal.

På en studietur for nylig gennem Slovnien, Ungarn og Ukraine så vi stadig i landsbyerne familier med en lille jordlod og en ko som eneste baggrund for deres økonomi og overlevelse. De brugte naturalieøkonomi d.v.s. de byttede grøntsager for tøj og andre fornødenheder og i løbet af et år havde de kun ca. 100,- kr. mellem hænderne. Men deres børn læste og arbejdede i byen, havde mobiltelefon og gik i smart tøj.

Forældrene er sikkert sidste generation, som lever udelukkende af disse jordlodder.

Disse perspektiver giver os nogle udfordringer, som det er nødvendigt at være opmærksomme på i fremtiden. Ikke i form af dommedagsprofetier - slet ikke - men i form af konstruktive strategier som forbereder os på løsninger og markedsmuligheder på disse områder. Det er værd at bemærke at energi ER blodet i kroppen på ethvert moderne industri- og velfærdssamfund. Ligesom fødevarer hører de begge til hverdagens nødvendigheder.

På Lolland Falster har vi muligheder, hvis vi er vågne og forudseende. Vi har stadig overskydende biomasse, vi har sukker, vi har græsset fra naturarealer, halm, roeaffald og højtydende jordarealer. Derfor er en intens satsning på udviklingen af flydende brændstoffer, vindkraft fra store møller og senere oplagring og transport via brintteknologi et helt rigtigt satsning i vores område.

For mig at se kan vi fra nu af kun komme for sent i forhold til denne udvikling med den risiko at andre løber med initiativet.

Sagt med andre ord. Jeg er overbevist om at vi nærmer os tidspunket hvor ord som ”Rettidig omhu” og ”First mover” effekt er vigtig. Kombinationen af optimal fødevare- og energiproduktion bliver én blandt flere vigtige brikker i fremtidens erhvervs- og industripotientiale. Vi kan gøre meget for at Lolland Falster holder fast i førertrøjen på dette felt.

Mange analyser ser i forhold til tidligere positive ud for Lolland Falster i øjeblikket. Arbejdsløsheden er lav. Turismen udvikler sig positivt med nogle rigtig gode magneter, som sammen med vores flotte strande og stadige mere tilgængelige naturområder, er gode trækplastre. I dag er vi samlet her på Fuglsang, hvor fremsynede og vedholdne initiativtagere sammen med blandt andet en fond med hjertet på rette sted, skaber en seværdighed som vi kan være stolte af. Jeg ser frem til rundvisningen.

Også vores statistik over antal iværksættere er flot. Vores provinsbyer er i inde i en positiv udvikling med salg af byggegrunde og udvikling af gode handelsmiljøer. Skal vi pege på et område med plads til succeshistorier er det en række af vores landsbymiljøer og landsbysamfund hvor der er behov for mange nedrivningstilladelser og fradrag for de hermed forbundne udgifter.

Lad os også håbe at initiativerne omkring landdistriktsaktiviteterne kan skabe nye modeller for aktiviteter, som giver godt samvær og lyst til bosætning i landsbyerne. Men generelt er der grund til at være positiv – og så samtidig minde hinanden om at det er i opgangstider og ved erhvervsudvikling over en bred front at vi konsoliderer os. Det betyder altså gennem natur- og oplevelsesturisme, vareproducerende erhverv, serviceerhverv og så selvfølge også mit eget erhverv, landbruget.

I vores lokale jordbrugserhverv har vi både en konkurrencedygtig kvalitetsproduktion, og en bred vifte af lokalt producerede og lokalt solgte fødevare, denne sidstnævnte del udvikler sig for øvrigt meget positivt i disse år.

Det er denne udvikling som trækker og løfter vores indkomster. Herigennem skal det økonomiske råderum i vores betrængte kommuner også løftes. Så derfor kære kommuner husk i jeres kommuneplaner at skabe rum for erhvervsudvikling og vækst. Kæmp for fremtidssikrede omfartsveje. Sammen med broen er det vejen til Lolland Falsters fremtid.

Til slut vil jeg vil opfordre til, at vi tager grundloven med i fremtiden måske er der mere end nogensinde grund til at fejre vores grundlov. Den er stadig fundamentet for et samfundssystem, et folkestyre med demokrati og menneskerettigheder, som har vist sig blandt de bedste og mest stabile i en verden med konstante omvæltninger og pres på demokratier.

I snakken om fremtid og indsats for en fortsat positiv udvikling, vil jeg slutte med et citat, som stiller krav til os selv som mennesker.

Vi er gode til at føje år til livet – husk nu også at føje liv til årene.

TAK.


















































Stort fremmøde til grundlovsfesten på Fuglsang den 5. juni 2007

af Flemming Jantzen

Guldborgsund Venstre kan på grundlovsdagen invitere til møde på Fuglsang.

Solen skinnede ikke!!! Men det ødelagde ikke Venstres grundlovsfest i Fuglsang park, hvor Statsministeren og 700 andre havde fundet vej.

De fremmødte kunne høre en stærk og holdningsfuld grundlovstale, hvor Statsministeren talte om frihedrettigheder, sammenhængskraft og kernen i folkestyret, hvor det er Folketinget der udstikker rammerne for vores samfunds udvikling.

Der var mulighed for at høre Østersø Orkesteret, som i vanlig stil leverede en meget flot musikalsk præstation. Venstres lokale folketingskandidat, Henrik Høegh, holdt sin første grundlovstale, hvor Lolland Falsters muligheder blev beskrevet på en nærværende og meget inspirerende måde.

Vi har mange kvaliteter og muligheder på Lolland Falster; men ofte har vi svært ved selv at få øje på dem.

Efter taler, tak og kaffe stod havekosulent Jørgen Holm klar til at fortælle om parken, mens museumsinspektør Anne Højer Petersen gav interesserede en grundig indføring i tankerne om det nye kunstmuseum. Omkring 300 personer tog imod et af disse tilbud.

En dejlig dag... en god dag var omme..


















































Grundlovsmøde i Fuglsang Park den 5. juni 2007

af Kaj Jørgensen, formand Venstre Guldborgsund

Guldborgsund Venstre kan på grundlovsdagen invitere til møde på Fuglsang.

Her har vi den store glæde at kunne præsentere Venstres formand, Statsminister Anders Fogh Rasmussen, som grundlovstaler.

Det er et møde vi ser meget frem til. Det er nu 6 år siden Anders Fogh besøgte os på denne for landet så historiske dag, og indledte valgkampen, der førte frem til regeringsmagten, som vi jo har haft lige siden.

Parken på Fuglsang kommer til at danne rammen om et godt sammensat program med musik af Østersøorkesteret, rundvisning i parken og fremvisning af det nye kunstmuseum. Endvidere taler venstres nyvalgte folketingskandidat Henrik Høegh.

På det politiske plan har bestyrelsen netop besluttet, at der i fremtiden vil blive lejlighed til, at medlemmerne 2 gange om året kan møde venstres kommunal- og regionspolitikere. Første gang bliver omkring budgetlægningen i september.


















































Grønnere, sikrere og billigere biler

af Svend Erik Hovmand, Venstres gruppeformand

Text til mødeindkaldelse her...e grønne, sikre og billigere biler. Aftalen om omlægningen af beskatningen af biler , som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti er trådt i kraft og vil have mange fordele både for miljøet og for familien Danmark. Og set i fremtidsperspektiv vil aftalen give danskerne en meget bedre bilpark.

Aftalen betyder, at en lille personbil vil kunne blive op til ca. 20.000 kroner billigere at anskaffe, mens en personbil i mellemklassen vil kunne blive op til ca. 10.000 kroner billigere. Men ikke nok med det, så spiller miljøet også ind på prisen. Jo mere miljøvenlig bilen er, jo mere falder bilen i registreringsafgift. Samtidig nedsættes afgifterne på en stribe sikkerhedsudstyr.

Selvom de nye regler samlet set vil føre til lidt flere biler,vil udskiftningen til mere miljøvenlige personbiler og køb af færre tunge varebiler betyde, at den samlede miljøbelastning bliver mindre. Faktisk forventer vi, at CO2-udledningen fra vare- og personbiler vil falde med to procent. Men regeringen har også sat ind på andre områder for at fremme grøn bilisme. Blandt andet er der afsat 200 millioner kroner over fire år til forskning i biobrændstoffer med globaliseringsaftalen. Og der gennemføres også en afgiftsfritagelse for brintbiler.

Med omlægningen af bilafgifterne viser vi, at miljø og bilisme godt kan gå hånd i hånd. Og samtidig får vi en tiltrængt forbedring af den massive sikkerhed i den danske bilpark.


















































Oppositionen på vej tilbage til Nyrup-tiden

af Svend Erik Hovmand, Venstres gruppeformand

Foråret varsler tilbageskridt for Marianne og Helle.

Jeg ved godt, at man ikke skal forstyrre en larve, der er ved at forpuppe sig. Men i tilfældet Marianne Jelved sker der næppe noget overraskende alligevel. Som et andet insekt har Det Radikale Venstre vinteren igennem gemt sig i en puppe, hvor der på den yderste skal stod "Marianne skal være statsminister". Men da sneen smeltede, forsvandt den yderste skal og nu stod der bare: "Vi bestemmer selv hvem vi vil have som statsminister".

Og så kom Påsken og solen og det spirende forår hvor den sidste del af forpupningen efter al sandsynlighed vil afsløre det velkendte radikale insekt, som socialdemokratisk halehæng.

I virkeligheden har de fleste haft på fornemmelsen, at det måtte ende sådan at en stemme på Marianne er en sikker stemme på Helle Thorning. Selvom Marianne længe har forsøgt, at få det til at se ud som om hun ville finde en "anden vej", så har hendes egne nu vist den tanke vintervejen. Man kan ikke sådan lave om på naturen. Heller ikke den politiske natur. Ingen troede på projektet med kravet om hende som statsminister. Og da heller ikke ingen forestiller sig, at hun ville pege på, at den nuværende statsminister skal fortsætte efter valg, ja, så er der kun den gammelkendte vej tilbage for de radikale: S-R alliancen.

Det betyder så til gengæld, at Helle Thorning for at få Mariannes fulde støtte må opgive de særstandpunkter hun havde under formandsopgøret for 2 år siden med Frank Jensen. Det gælder den stramme udlændingepolitik, som S nu foreslår opgivet og hendes tilslutning til skattestoppet, som hendes egen allerede har betegnet som taktisk fup.

Helle Thorning bebudede ved sin tiltræden et stort socialdemokratisk manifest for det 21. århundrede. Her på hendes 2-års fødselsdag som ny partileder, er det ikke blevet til ret meget andet end en videreførelse af den gammelkendte SR-regerings politik.

Foråret og forpupningen bringer således ingen fornyelse. Tværtimod er oppositionen på vej tilbage til Nyrup-tiden. Det er helt rart at vide...


















































Tre år med uafbrudt fremgang

af Svend Erik Hovmand, Venstres gruppeformand

Når statsminister Anders Fogh Rasmussen ved flere lejligheder er blevet citeret for ordene: ”Det går godt i Danmark”, er der noget om snakken – faktisk historisk meget. Sjældent har dansk økonomi oplevet en så optimal og enestående fremgang, som det har været tilfældet de seneste tre år.

Arbejdsløsheden er historisk lav, - også her lokalt - udlandsgælden er betalt, beskæftigelsen sætter rekord, privatforbruget er helt i top, der er overskud på de offentlige finanser, den offentlige gæld falder drastisk, boligpriserne er historisk høje, betalingsbalancen viser pæne overskud, og Danmark har bevaret en lav løn- og prisudvikling.

Når vi har kunnet opleve en så massiv fremgang de sidste tre år, skyldes det VK-regeringens forårspakke i 2004, som suspenderede tvangsopsparingen – også kendt som den Særlige Pensionsopsparing, SP – hævede grænsen for, hvornår der skal betales mellemskat og gav jobfradraget en større værdi.

Disse tiltag - oven i skattestoppet - stimulerede den danske økonomi og frigjorde mere end 10 milliarder kroner til forbrug, og dermed blev der sat turbo på opsvinget. Reallønnen fik et gevaldigt løft, således at en typisk dansk familie alene i 2004 fik over 1000 kroner mere om måneden til forbrug.

Jo, det er i sandhed svært at bevare pessimismen, når vi har en statsminister, som har overhalet sine to forgængere som den statsminister, der har leveret den længste ubrudte vækstperiode – ikke mindre end 15 kvartaler i træk med en årlig vækstrate på over 1,9 procent. Med andre ord har den danske økonomi oplevet uafbrudt medgang i mere end tre et halvt år.

Derfor er det også fuldt fortjent, at Danmark kort før jul blev kåret af det anerkendte institut World Economic Forum som det land i EU med den mest konkurrencedygtige og mest dynamiske økonomi. Det går godt i Danmark.


















































Bedre kvalitet for brugere og ansatte

af Svend Erik Hovmand, formand for Venstres Folketingsgruppe

Vi skal have en kvalitetsreform - både af hensyn til brugerne af de offentlige servicetilbud - og de ansatte. Formålet er at øge kvaliteten for borgerne og gøre livet lettere for de offentligt ansatte.

Lige nu er der masser af bud og ideer fremme om, hvordan vi får sat den bedst mulige kvalitetsreform sammen. Og det er vigtigt, at vi politikere lytter til, hvad der bliver sagt.

Ved at lytte til borgere og medarbejdere i kommuner og regioner, kan vi lære af alle de gode eksempler på nye og smarte løsninger på offentlige opgaver, som man har gjort erfaringer med. Og der er masser af gode eksempler at tage ved lære af.

For bare at nævne et par stykker har medarbejderne ældreplejen i Helsingør kommune fundet ud af, at de gerne vil arbejde i 12-timers vagter. På den måde oplever de ældre færre forskellige hjemmehjælpere og samtidig blev medarbejderne mere tilfredse.

Et andet eksempel er, at man i Vejle har gjort sig gode erfaringer med at fastlægge et forløb for kræftpatienter, som fjerner den interne ventetid i sygehussystemet og dermed gør livet knapt så belastende for patienterne.

Tilsvarende har man i Herlev afskaffet ventelisterne for kræftbehandling ved at lytte efter medarbejdernes råd.

Det er også vigtigt for borgerne, at de ved, hvad de kan forvente af service fra deres kommune. Det er ikke Christiansborg, men den enkelte kommunalbestyrelse, der ud fra lokale hensyn skal sætte mål og rammer for serviceniveauet på de enkelte områder, som for eksempel børnepasning, folkeskole og ældrepleje.

Herefter bør driftsansvaret overlades til den enkelte institution med brugerrepræsentanter og ledelsesansvar. Lad politikkerne lægge rammerne, og lad brugere og personale selv fylde dem ud.

De offentlige institutioner bør også kunne belønne de dygtige institutioner og afdelinger med en ekstra bonus. Så har alle en interesse i at institutionens resultater bliver endnu bedre - og et incitament til at finde på nye måder at gøre tingene på i det daglige arbejde.

Endelig er det også vigtigt med gennemsigtighed, således at borgerne i de enkelte kommuner kan sammenligne med andre.

De skjulte kameraer fra sociale institutioner, som vi har set i TV, viser os, at det ikke nødvendigvis er flere penge, men derimod bedre ledelse, mere frihed og større ansvarlighed, der kan give os bedre kvalitet i den offentlige service. Det er værd at huske på i de kommende ugers debat om kvalitetsreformen.

Svend Erik Hovmand, Balstrupvej 141, 4100 Ringsted - Venstres gruppeformand


















































Faglighed, frihed og kvalitet til de offentligt ansatte

af Lars Løkke Rasmussen, indenrigs- og sundhedsminister

I den seneste tid har vi hørt en del politikere ikke mindst fremtrædende socialdemokrater - gøre sig til talsmænd for centralt fastsatte minimumsstandarder for offentlig service. Det synes jeg er et udtryk for en grundlæggende mistillid til medarbejderne i den offentlige sektor. Venstre mener, der er bedre veje at gå for at opnå dette mål end mistillidens vej. Derfor indleder regeringen nu drøftelser med fagbevægelsen og de offentlige arbejdsgivere, så vi i fællesskab kan tilbyde de offentligt ansatte øget faglighed, frihed og kvalitet.

LO formand Hans Jensen peger i dagens udgave af Jyllands-Posten på, at bedre arbejdsvilkår for medarbejderne vil give øget kvalitet. Det er vi helt enige med Hans Jensen i. Samtidig efterlyser Hans Jensen bedre og mere efteruddannelse, bedre ledelse med større indflydelse og frihed, nytænkning og innovation, mål for andelen af indvandrere ansat i det offentlige og sidst, men ikke mindst en plan for, hvordan vi skal skaffe arbejdskraft til det offentlige fremover. Det er som udtalt direkte fra Venstres hjerte.

Efteruddannelse og frihed
200.000 offentligt ansatte er på vej på pension inden for de næste 10 år. Så hvis vi skal kunne fremskaffe de hænder, der skal til for at levere den gode service til borgerne, så skal den offentlige sektor også være et godt sted at arbejde. Derfor skal vi præcis som private virksomheder arbejde målrettet med at gøre de offentlige arbejdspladser attraktive. Vi ved, at frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet, respekt for folks faglighed og faglig udvikling via efteruddannelse er nogle af de ting folk ønsker sig. Det mener vi, at de skal have. Det er trods alt nogle af de aller vigtigste opgaver i samfundet, som de offentligt ansatte løfter.

Dygtig ledelse betyder kvalitet
Hvis der er formuleret klare mål for en institution, så må det være op til den enkelte leder og de ansatte at få dem opfyldt bedst muligt. Vi skal turde overlade ansvaret til de enkelte ledere. Vi skal se på, om vores muligheder for at belønne dygtige ledere er gode nok. Og om ledernes muligheder for at belønne dygtige medarbejdere og afdelinger med f.eks. kollektive bonusser er gode nok. Hvordan man leder skal ikke bestemmes fra Christiansborg. Det er nemlig på den enkelte arbejdsplads man ved, hvor skoen trykker.

Tilfredse medarbejdere giver kvalitet
Den eneste reelle måde at arbejde med den kvalitet folk oplever, er ved at spørge dem, der oplever den, og dem, der udøver den, om de er tilfredse, og så indrette sig efter det. Derfor er Venstre tilhænger af systematiske undersøgelser af, om brugere, medarbejdere og pårørende er tilfredse. Først når de tre parter er tilfredse, har vi opnået den rigtig gode kvalitet.

Minimumstandarder er et system, der baserer sig på kvantitet frem for kvalitet. Med de firkantede standarder vil man uundgåeligt skabe et system, hvor man tæller, måler og vejer. Netop det tyranni skal vi væk fra. Det er et udtryk for en mistillid til medarbejderne og unødvendig ensretning. Det vil Venstre ikke være med til. Kvalitet består jo også i, at der kan tages individuelle hensyn. Glem ikke at de bedste løsninger altid er kommet fra kreative medarbejdere. Den kreativitet må vi ikke fastlåse med et stift system. Tværtimod skal vi opmuntre til kreativitet - med fokus på kvalitet.

Derfor hilser vi LO's melding mere end velkommen. Vi ser frem til forhandlingerne frem mod en trepartsaftale.


















































Hvorfor ændre på gode sygehuse?

af Svend Erik Hovmand, formand for Venstres Folketingsgruppe

Aldrig så snart har de nye regioner set dagens lys, før man straks skal lave alt om på vores sygehusstruktur. Nu skal jeg som folketingsmedlem vel vare mig for at blande mig i regionernes opgaver. Det vil de nyvalgte regionalpolitikere, som nu har fået ansvaret for vore sygehuse, med rette kunne kritisere.

Men man har vel som almindelig borger lov til at undre sig lidt over, hvorfor regionerne - inspireret af eksperterne - absolut skal nedlægge det ene sygehus efter det andet - og den ene skadestue efter den anden. Og da især hvis man ikke sætter noget andet - og bedre - i stedet.

Den seneste undersøgelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner viser, at over 90 procent af befolkningen er tilfredse med den behandling, de får i dag. Og det har også vist sig, at mange mindre hospitaler på mange områder opnår bedre resultater end de meget store. På denne baggrund må man spørge, hvorfor man bliver v ed med at have så travlt med at nedlægge mindre og mellemstore sygehuse og skadestuer.

Er det virkelig en kvalitet for os borgere, at der bliver længere afstand, og at det tager længere tid at blive behandlet? Er det blevet sådan, at man blandt eksperter mener, at mindre behandlingssteder i alle situationer er lig med ringere service - og at store hospitaler, der ligger langt væk, i enhver situation giver den uheldsramte den allerbedste behandling?

Hvis det forholder sig sådan, så synes jeg, at vi almindelige borgere og skatteydere må have en overbevisende og velunderbygget forklaring på det - inden man kaster sig ud i nye, store investeringer. Hvis det hovedsageligt handler om personalespørgsmål, må man vel hellere gøre noget ved det, i stedet for at øge utrygheden for alle os, der ikke har Rigshospitalet som nærmeste nabo.

Jeg ved meget vel, at specielle eller komplicerede sygdomme kræver specialer, som nødvendigvis må samles få steder, for eksempel kræftbehandling. Jeg er også på det rene med, at der gøres mange spændende tanker om decentrale lægehuse, lægeambulancer og helikopterservice med videre. Men hvad bliver det til - og bliver det bedre, end det vi har i dag? For når alt kommer til alt, så er det vigtigt, at befolkningen får større kvalitet - frem for større utryghed.






















































Ros til Svend Erik Hovmand, Venstre's gruppeformand

af Claus Bakke

Svend-Erik Hovmand(gruppeformand for Venstre i folketinget) fortjener stor ros og anerkendelse for sit arbejde i folketinget og sit utrættelige arbejde for Lolland-Falster og Sydsjælland. Svend-Erik har i god tid meddelt, at han ikke genopstiller til næste valg, hvilket også viser hans respekt for baglandet af frivillige organisatoriske medlemmer.

Svend-Erik Hovmand har i over 30 år repræsenteret Lolland-Falster i Folketinget, hvilket han har gjort solidt og godt. En væsenlig kvalitet, som jeg tror mange anerkender uanset partifarve, er Svend-Eriks tilgængelighed. Hvis vi har et lokalt problem eller et indspark til den landspolitiske debat kan vi altid henvende os til Svend-Erik og stole på at vores synspunkter loyalt blev bragt videre til Christiansborg.

Eksempelvis i forbindelse med det seneste forsvarsforlig hvor DANILOG, Vordingborg kaserne fik en helt central position i det danske forsvar, hvormed der sker en udflytning af statslige arbejdspladser, som vi har kæmpet sammen om i mange år - og stadig gør.

Senest i forbindelse med regeringens nylige fremlagte energiplan har spørgsmålet om investeringer i biobrændstof været et "hot issue" både lokalt og centralt.

Spørgsmålet om den faste forbindelse til Tyskland. Spørgsmålet om overvågning af en del af det offentlige rum, for at forebygge kriminalitet osv osv. Store og små forhold har det været muligt at løfte fra det lokale til det centrale, og kun gennem hårdt arbejde fører det til succes.

Jeg skriver fra Afghanistan, men vil herigennem anerkende Svend-Eriks indsats.

Sygeplejerske Claus Bakke.
























































Svend Erik Hovmand forlader folketinget


Svend Erik Hovmand stopper efter næste folketingsvalg efter. Svend Erik Hovmand blev medlem af folketinget i 1975 valgt i Storstrøms Amtskreds den 9. januar.

Læs videre på Folketingets hjemmeside ...





















































updated: October 10 2017 11:32:37 - web design:SH-Grafik