tryksager - visitkort
Fremstilling af visitkort
 
Ved fremstilling af visitkort er begrænsningen af den plads, der er til rådighed, endnu mere kritisk, end ved de øvrige former for tryksager.

Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at den person, der modtager dit visitkort, kun har de oplysninger - og det indtryk - som kan rummes på det lille kort til rådighed, når vedkommende måske skal vælge leverandør.

Det er derfor vigtigt at tænke sig godt om, inden et vistikort udformes. Skal der et logo på? Hvis ja, bør man overveje om virksomhedens logo faktisk fortæller noget væsentligt om virksomheden. Ellers er det måske bedre at undlade logoet og nøjes med navn og adresse.

Hvormange titler - om nogen over hovedet - der skal inkluderes afhænger af, hvem virksomheden henvender sig til. En landmand er formentlig revnende ligeglad med, om du er "overchefingeniør" eller "administrerende chefbogholder". Måske er du her bedre tjent med blot at angive dit navn, adresse of telefonnummer.

I andre situationer kan det være fordelagtigt at skrive din fulde titel. Skal du for eksempel finde en person/virksonhed, der skal lave en ny vandboring, kunne det måske være relevant at vide, at vedkommende er cand. scient. og geolog (og derfor måske har forstand på at vurdere, hvor chancen er størst for at finde vand).

Under alle omstændigheder skal man tænke sig godt om...