blade - om samarbejdet
En af de ting, der gør SH-Grafik anderledes end de fleste andre firmaer, der fremstiller hjemmesider og tryksager, er at vi indgår som en aktiv samarbejdspartner, der sammen med dig sikrer, at dine opgaver løses så godt som overhovedet muligt.

Når det drejer sig om foreningsblade, betyder det blandt andet, at vi i lige så høj grad som du selv, føler os ansvarlige for både design og indhold. Du vil ikke opleve, at "trykfejl" og redigeringsfejl i din tekst slipper igennem til den færdige publikation med vores gode vilje.

Det betyder, at du selv slipper for en stor del af ansvaret for offentliggørelsen af dit blad eller tryksag.

Når vi samtidig sørger for, at materialet for det næste hæfte er fremme til tiden, så fastsatte udgivelsesterminer overholdes, vil du opdage, at dit arbejde med udgivelse af foreningsbladet bliver betydelig mere overkommeligt, når SH-Grafik assisterer.

Du kan læse lidt om vores baggrund, hvis du er i tvivl om der er hold i vore løfter.