Om lediges rettigheder og forpligtelser

Det fremhæves og indskærpes ved enhver lejlighed, at ledige har en række pligter. Man skal være aktivt jobsøgende, møde op til indkaldte samtaler og møder, i god tid melde når man ønsker at holde ferie, udfylde og indsende en månedlig redegørelse for sine økonomiske forhold, rapportere enhver ændring af sin arbejdssituation, acceptere ethvert tildelt arbejde uanset om det ligger milevidt fra ens uddannelsesmæssige baggrund.

Selvom man ikke er den store ørn til computere, skal man fremstille et cv, sikre sig, at det bliver korrekt registreret på jobnet og sørge for at redigere cvet mindst hver tredje måned.

Og opfylder man ikke disse krav til punkt og prikke, falder hammeren øjeblikkelig: Udbetalingerne af dagpenge standser og man må selv finde ud af hvordan man får betalt sin husleje, varmeregning, børnepasning - for ikke at nævne - får mad på bordet og tøj på kroppen

Om det 'offentliges' rettigheder og pligter

Indenfor det "offentlige" - det vil sige AF og de offentlige virksomheder, der anvender ledige i løntilskudsstillinger - tager man anderledes afslappet på tingene. Man besvarer henvendelser når man får tid, er uforberedte når ledige indkaldes til samtale, udarbejder mangelfulde - eller slet ingen - jobplaner, undlader at rette sig efter krav og påbud fra beskæftigelsesministeren, undlader at sikre sig at eksterne aktører faktisk opfylder lovkrav til vejledning og undervisning af henviste ledige, overser at indholdet af kostbare kurser for ledige måske er irrelevant og ikke opfylder den angivne målsætning.

Og måske mest betænkeligt: Dette har overhovedet ingen som helst konsekvenser for de offentligt ansatte.

Om denne sag

Den sag, der beskrives nedenfor drejer sig hvordan Storstrøms Amts personaleafdeling håndterede en enkel sag om ansættelse af en ledig i en stilling med løntilskud.

Og havde jeg ikke selv set papirerne, ville jeg nægte at tro på, at handlingsforløbet faktisk har fundet sted.

Den ledige har selv aftalt med virksomheden at starte i en et-årig stilling som grafisk medarbejder med løntilskud den 1. februar 2006. Derefter sker følgende:

Den 30. januar (to dage før vedkommende skulle tiltræde) blev jobplanen afsendt fra AF til underskrift hos den ledige. Det var således netop muligt at returnere den underskrevne plan inden jobstart den 1. februar. Ifølge planen var beskæftigelsesmålet "kontorassistent 4115". Det blev samtidig af AF eller den eksterne aktør meddelt A-kassen, at udbetaling af dagpenge skulle ophøre per 1. februar.

Derefter skete der absolut intet før der den 3. marts - altså efter en måneds ansættelse - hvor vedkommende modtog endnu en jobplan, nu med "værkstedsassistent 3340" som beskæftigelsesmål. Der var i den mellemliggende periode ingen kontakt mellem den ledige og AF eller den eksterne aktør. Så begrundelsen for at ændre beskæftigelsesmålet i jobplanen er uklar, og i hvert fald ikke aftalt med den ledige.

Omkring 1. marts viste det sig at A-kassen havde standset udbetaling af dagpenge. Desværre havde ingen af de øvrige implicerede tilsyneladende gjort sig nogle tanker om hvordan udbetaling af løntilskuddet skulle finde sted. Der kom i hvert fald ingen penge på den lediges konto i marts.

Og heller ikke 1. april og ej heller ikke 1. maj. Der var overhovedet ingen reaktion fra nogen af de involverede offentlige myndigheder i 3 måneder. Og det var jo ikke så godt. Det er ikke mange beskåret at klare dagen og vejen uden indtægt i 3 måneder.

Den 5. maj skete der endelig noget. Den ledige modtog fra personaleafdelingen en "acontospecifikation" dækkende perioden 1. ferbruar - 30. april 2006. Uden følgebrev med en forklaring på årsagen til forsinkelsen på knapt 3.5 måned, uden et ord til forklaring på hvorledes akontobeløbet var beregnet eller om hvornår den endelige lønberegning vil finde sted. Sjovt nok var den lediges stillingsbetegnelse nu ændret til "omsorgsmedhjælper". Uden at den ledige var spurgt.

Den 12. 2006 maj modtog den ledige endelig sin ansættelseskontrakt fra Storstrøms Amts personaleafdeling. Denne kontrakt, underskrevet af fuldmægtig Birthe Oxenbøll, var på flere måder interessant:

Som på acontoudbetalingsoversigten var stillingsbetegnelsen ændret til "omsorgsassistent". Og det blev oplyst i ansættelsesbrevet, at de tre første måneder er at betragte som prøvetid. Det er jo interessant at få at vide efter udløbet af prøvetiden.

Den ledige kan formentlig forvente endnu en jobplan med sit nye beskæftigelsesmål: "omsorgsassistent". Eller hvad? - eller er det lige fedt hvad der står i jobplanen?

Hvordan sagen slutter, er ikke til at sige på indeværende tidspunkt. For eksempel om amtets personaleafdeling husker at tillægge renter af den for sent udbetalte løn, når den endelige lønberegning kommer - hvis den kommer.

Ovenstående sagsforløb er i høj grad afslørende for det offentliges håndtering af ledige: En sjælden blanding af ligegyldighed, arrogance, inkompetence samt ukendskab til de love og regler, der vedrører den aktive beskæftigelsesindsats.

Sagsforløbet viser, at der er milevid afstand med indholdet og intentionen i de love og regler, der gælder for ledige og den måde de samme love og regler fortolkes af de offentlige institutioner. Lige så stor forskel er der på konsekvenserne ved ikke at rette sig efter disse love og regler. Når det gælder ledige falder straffen øjeblikkelig, mens de offentlige myndigheder tilsyneladende kan gøre som det passer dem, uden at det får nogle konsekvenser - overhovedet.

Det burde vel nærmest være strafbart, uden nogen forklaring, at undlade at udbetale den aftalte løn i næsten 3.5 måned - blot fordi det drejer sig om en ledig. Jeg vil antage, at det vil få øjeblikkelige konsekvenser for personaleafdelingen, såfremt den undlader at udbetale løn til amtets personalet i 3.5 måned. - Uden at kommentere årsagen. Det slipper man vist kun af sted med, når kunderne tilhører gruppen af aktiverede ledige.

Ligeså underligt er det, at man - uden den lediges vidende - kan ændre stillingsbetegnelsen for løntilskudsstillingen hele tre gange uden et ord til forklaring og uden at bede om den lediges mening om ændringen.

Måske ville tilbageholdelse af løn også hos offentligt ansatte indtil sagerne er bragt i orden, være en ide for beskæftigelsesministeren. Han ynder jo at anvende pisk hellere end gulerødder for at få sine politiske ambitioner opfyldt. Og hvis metoden fungerer for ledige, vil den sandsynligvis også fungere for offentligt ansatte.