Dokument til belysning af myndighedernes håndtering af beskæftigelsessituationen.
S.W. Rasmussen 16. februar 2006, www.swr.dk

 
Tre artikler om ledighed i Folketidende 28. januar 2006

alle artikler skrevet af Brian M. Nielsen (bmn@folketidende.dk)
 



  • Lad det grå guld ligge, interview med undertegnede
  • Også plads til seniorerne, interview med Per Beck Grønning,  arbejdsmarkedschef
  • Man skal passe til jobbet, interview med Carsten Aarslew-Jensen, Nykøbing F.
  • Mine kommentarer til artiklerne

  •  


    Lad det grå guld ligge


    Også plads til seniorerne,
    Per Beck Grønning (PBG), arbejdsmarkedschef, AF-Storstrøm



    Man skal passe til jobbet, Carsten Aarslew-Jensen (CAJ), Foreningen af Arbejdsgivere, Nykøbing F.


     

    Mine kommentarer

    I den første artikel, hvori mine jobsøgningsaktiviteter beskrives mangler den oplysning, at tre af de søgte stillinger var i virksomheder i København (chefredaktør, Ide Nyt), Århus (I-Consult, Århus, Sales specialist) og Ålborg (EMD brugergrænsefladedesigner og softwareudvikler).

    Jeg mener, at man på basis af min jobsøgningsaktivitet i de forløbne 18 måneder kan konkludere, at der simpelthen ikke på Lolland eller Falster findes beskæftigelse for en person med min uddannelse, baggrund og erhvervserfaring. Ved at studere mit curiculum vitae vil man se, at jeg udover min egentlige uddannelse, er kompetent indenfor en række discipliner, der rækker udover min formelle uddannelse som genetiker.

    Dokumentation af kompetencer
    Som dokumentation for mine påstande nedenfor kan jeg fremhæve følgende af mine kompetencer: Ufaglært arbejde (1 år som arbejder på cementfabrik), Havedesign (1.pris i Bo Bedre konkurrence), Apparatudvikling (patent i 8 lande på et af min opfundet apparat), Projektledelse (ansvarlig leder af en lang række forsknings- og udviklingsprojekter) Aflastningsfamilie i flere år for socialt vanskeligt stillet pige (Socialcenter Blågård, København), Redaktør (gennem mange år teknisk redaktør på tidsskriftet Carlsberg Research Communication), Softwaredesign og udvikling (Udviklet et af verdens mest anvendte softwarepakker til analyse af protein og nucleotidsekvencer), Habil automekaniker (har vedligeholdt biler gennem de sidste 30 år), Kompetent håndværker (har renoveret et af Valby ældste huse, herunder under supervision af autoriserede EL og VVS installatører fornyet ejendommens vand og el installation), Undervisning (har mange års undervisningserfaring som censor ved Københavns Universitet, undervisning af talrige specialestuderende samt elever i 9 klasse og 3. g), Har holdt utallige foredrag over det meste af verden og har skrevet næsten 100 videnskabelige artikler i mere eller mindre anerkendte tidsskrifter og bøger, Er meget velorienteret indenfor jazzmusik, Har senest publiceret Lolland-Falster Links (Sammen med Finn Krone opbygget en webportal med tilhørende cms software, der indeholder ca. 2.500 links til websites, der beskriver Lolland og Falster på Internettet med henblik på at forbedre regionens synlighed på Internettet).

    Denne opremsning af mine fortræffeligheder har til formål at dokumentere, at det i mit tilfælde sandsynligvis ikke er mangel på formel uddannelse og øvrige kompetencer, der er den primære årsag til mine vanskeligheder med at finde beskæftigelse på Lolland og Falster. Det virker usandsynligt, at der i regionen ikke er behov for nogen, af mine kundskaber og erfaringer. Det er efter min mening langt mere sandsynligt, at en person på 60 år ikke er attraktiv på jobmarkedet i dag.

    Per Beck Grønning, AF-Storstrøm
    Per Beck Grønning (PBG) anfører i interviewet ovenfor, at der i 2011 vil være behov for min arbejdskraft. Men det er jo en fattig trøst for en 60 årige, der er ledig i dag. Og PBG's argument: "jeg mener, at vi har set en tendens over de sidste par år, at virksomhederne i højere grad er begyndt at ansætte ældre medarbejdere..." (citeret fra artiklen ovenfor) er mildest talt meget overfladisk: En arbejdsmarkedschef burde da vide hvordan arbejdsmarkedet har udviklet sig de seneste år og ikke blot: "...mener, at have vi har set...".

    PBG glemmer/vælger at overse det helt afgørende faktum, at man ved at anvende ressourcer på at forsøge at bringe ældre ledige i arbejde, samtidig fjerner disse resourcer fra indsatsen for de unge ledige. Selv ikke AF kan anvende de samme ressourcer to gange.

    Prisen for aktiveringsindsatsen for ældre ledige, betales derfor i høj grad af regionens svage unge ledige. Man bringer muligvis nogle ældre i beskæftigelse i en kort periode; men udelukker samtidig - måske permanent - mange flere unge ledige fra arbejdsmarkedet (PBG har måske hørt om begrebet social arv?). - Og det ikke kun for nogle få år, men for meget lang tid. Denne arbejdskraft vil da ikke være til rådighed i 2011, når PBG forudser arbejdskraftmangel på Lolland-Falster.

    PBG anfører med tilfredshed (?), som et positivt resultat af AF's indsats, at reduktionen af ledigheden blandt ældre og unge i følge hans tabeller er nogenlunde ens.

    Betyder det, at ungdomsledigheden kunne være helt elimineret, hvis man havde undladt, at bekæmpe ledigheden blandt ældre?? - Er dette tilfældet, ser jeg ikke resultatet som positivt - tværtimod vidner det om, at AF's prioritering af midler og indsats er helt uansvarlig, uhensigtsmæssig og på ingen måde ikke i regionens interesse.

    Det ville interessere mig, at høre PBG's forklaring på hvorfor bekæmpelse ungdomsledigheden ikke har den højeste prioritet, men må dele ressourcer med aktiveringen af pensionsmodne personer.

    Carsten Aarslew-Jensen, Foreningen af Arbejdsgivere
    CAJ's indledningsreplik: "- det dur ikke at være højtuddannet, hvis man ikke bestrider de evner, man skal have for at udføre netop det ansøgte job" er i direkte modstrid med forudsætningerne for regeringens ret succesfulde beskæftigelsesinitiativ: videnpilotordningen, men det er måske undgået CAJ's opmærksomhed. Som en fattig trøst, kan jeg nævne, at heller ikke AF er opmærksom på denne mulighed for beskæftigelse af højtuddannede ledige.

    CAJ's bemærkning repræsenterer forhåbentlig ikke den generelle holdningen hos virksomhederne i regionen. Hvis det er tilfældet, ser fremtiden noget mørk ud.  Hvis en virksomhed ikke har lyst til udvide sin horisont ved at ansætte veluddannede medarbejdere med erfaringer som rækker lidt udover virksomhedens aktuelle behov, er jeg bange for, at virksomheden har lagt sin fremtid bag sig. Det er specielt beskæmmende, at læse denne udtalelse fra formanden for regionens forening af arbejdsgivere. Vi har måske her en del af forklaringen på, at Lolland-Falster stadig klassificeres som et udkantsområde. Deprimerende!

    Gennem mit markedsføringsprojekt for Lolland-Falster regionen (website: https://swr.dk/LF-LINKS/) har jeg opnået et ganske godt indblik i hvorledes regionen markedsføres på Internettet af turistindustrien. Også her mangler i udpræget grad lyst og evne til at tænke utraditionelt og visionært hos de "professionelle" ansvarlige.

    Man glæder sig for eksempel over, at et hollandsk turistfirma arrangerer færdigpakkede cykelferier på Lolland og Falster med udgangspunkt i Maribo. Og det er fra et turistmæssigt synspunkt også udmærket. Hvad der er knapt så udmærket er, at de lokale turistforeninger i regionen ikke for længe siden selv fik den ide, fik stablet færdigpakkede cykelferier på benene og rejste til Holland og solgte feriepakkerne.

    Det er jo en af forudsætningerne for udvikling, at man ikke sidder på sin flade, og venter på, at andre får de gode ideer. Måske en akademisk videnpilot med kompetencer lidt udover hvad stillingsopslaget indeholder kunne ryste støvet af skrivebordene hos regionens turistvirksomheder og bureauer?

    Konklusion
    De to kommentarer til interviewet om mine jobsøgningsaktiviteter afspejler desværre både vanetænkning, fantasiløshed og - for at bruge et stærkere ord - uvidenhed. Man får fornemmelse af, at det er meget længe siden de to herrer har bevæget sig ud i det virkelige liv, hvor regionens beboere befinder sig. Statistikker og redegørelser kan være udmærkede krykker; men det er nu ikke nogen dårlig ide en gang imellem, at undersøge forholdene selv og danne sig sin egen mening baseret på de faktiske forhold.

    Man bør vel have i baghovedet, når man studerer diverse rapporter og undersøgelser, at den, der betaler for musikken også har en vis indflydelse på hvad der spilles: Man udfærdiger formentlig næppe rapporter, der er altfor kritiske over for rekvirentens indsats. - Og intet sted jeg har kunnet finde oplysninger om omkostningerne ved beskæftigelsesindsatsen. Se mit essay om cost-benefit analyser for en mere dybtgående diskussion af dette forhold.

    Og til sidst: Det er generelt en meget dårlig ide som professionel beslutningstager, at basere sine meninger, udtalelser og handlinger på tro, opfattelser, antagelser og formodninger, som begge de interviewede personer i udstrakt grad anvender i deres argumentation. Næh, det er faktuel viden, der er brug for. Tro kan man trygt overlade til præster og imamer.