Baggrund

Da jeg for første gang blev ledig efter næsten 40 års beskæftigelse som forsker i det private erhvervsliv, åbnede der sig en verden af myndigheder og regler af helt uventede dimensioner. Hvor jeg i mit arbejdsliv har været vant til at tænke rationelt og altid at have hensigten med indsatsen for øje, mødte jeg i denne offentlige verden personer, for hvem målet med arbejdet tilsyneladende er af sekundær betydning. Det der tæller, er om reglerne er opfyldt og at man ikke kan drages til ansvar for noget som helst.  Det viste sig at Parkinsons Lov ikke kun er en meget morsom bog, men faktisk er grundlaget for driften af en række offentlige administrationer. Artiklen nedenfor beskriver nogle eksempler taget fra AF-Storstrøms virke.

Artikel til Lolland-Falster Folketidende - Maj 2005

 

af: dr. scient. Søren W. Rasmussen

adresse: skovstræde 22, 4891 Toreby L.

telefon: 3616 2259

emne: arbejdsformidling, jobs og ledighed

wordcount: 1.454

 

 

Arbejdsformidling: En molbohistorie

... om ledighedsbekæmpelsen på Lolland-Falster

 

af  Søren W. Rasmussen dr. scient.

 

Der spildes enorme summer på formidling af jobs, der ikke eksisterer. Måske var disse midler bedre anvendt til jobskabelse. Man kunne starte med at omdøbe AF-Storstrøm til JS-Storstrøm. 

I Storstrøms Amt er der til stadighed omkring 3-500 ledige stillinger. At antallet holder sig nogenlunde konstant skyldes, at nogle af de ledige stillinger besættes med passende medarbejdere, mens nye stillinger opstår fordi medarbejdere finder en bedre stilling i amtet, flytter ud af amtet, bliver fyret, går på pension, bliver syge eller dør.

 

Der bor i Storstrøms Amt cirka 8.000 personer uden arbejde (der ikke er offentligt støttet). Dette skyldes, at der er flere arbejdsduelige personer på Lolland-Falster end der er arbejdspladser. Bliver en medarbejder fyret, vil en af de ledige søge stillingen, således at antallet af ledige falder med en. Den fyrede får på den anden side ledigheden til at vokse med en. Antallet af ledige påvirkes således kun midlertidigt af denne proces.

 

Vi bryder os ikke om at se vore medborgere sidde på gader og stræder og tigge eller rende rundt om natten og stjæle for at skaffe sig midler til at leve for. Derfor har vi bestemt, at folk, der ikke kan tjene deres penge selv, fordi de ikke har noget arbejde, får nogle penge af staten, så de kan leve en beskeden tilværelse uden at være til gene for deres medborgere.

 

Det koster naturligvis nogle penge, som skatteyderne skal betale - og det bryder de sig ikke om, selvom de ledige prøver at hjælpe til ved at betale skat af de penge de får af stat og kommune.


De ledige gør nar af os, der arbejder... 

Det er en såre menneskelig egenskab, at vi ikke kan lide at arbejde når andre, der ikke arbejder, kikker på. Vi tror, at de, der kikker på, er dovne og at de griner af os når de kommer hjem og laver alt muligt sjovt, som vi ikke har tid til, fordi vi skal på arbejde. Og vi kan heller ikke lide at betale så meget i skat - og slet ikke til personer, der bare står og kikker på, at vi arbejder.

 

Derfor prøver Storstrøms Amt, at lave om på disse forhold. Ser man på to tal, er det naturligt at bemærke det største af tallene først. Det har man også gjort i Storstrøms Amt: 8.000 ledige! - det kan vi ikke have!! Det er alt for dyrt og alt for irriterende at have så mange til at "stå og glo på os", mens vi arbejder.


Og hvad gør vi så ved det? 

Den mest nærliggende metode at løse dette problem på ville simpelthen være, at forbyde folk at være ledige. Og hvis de ledige ikke rettede sig efter forbudet, kunne man melde dem til politiet, som så skulle sørge for, at de ledige kom i fængsel. Så skulle de nok lade være med at være ledige. Denne metode har mig bekendt endnu ikke været forsøgt, så ideen er hermed givet videre til Arbejdsformidlingen i Storstrøms Amt.

 

En anden metode som faktisk anvendes, er at gøre de ledige stressede (se Arbejdsmarkedsrådets redegørelse for beskæftigelsesindsatsen i Storstrøms amt, 2005, side 17). Vi ved jo alle i dag fra aviser og TV, at stress er meget farligt. Så hvis vi kunne gøre de ledige rigtig stressede, så kunne de ikke stå og glo på gode folk, der arbejder. En ekstra fordel ved denne metode er, at de ledige, hvis de blev syge af stress, ikke skulle have penge for at være ledige. Det får man nemlig ikke, hvis man både er syg og ledig. Så får man ganske vist stadig penge, men det er fra en anden kasse, så det gør ikke så meget i denne forbindelse.


Molbometoden - eller huller i jorden...

En anden - mere udspekuleret - metode til at reducere antallet af ledige, der også anvendes i dag, men som desværre endnu ikke har ført noget nævneværdigt fald i ledigheden, går ud på følgende: vi fyrer alle 8.000 pedelmedhjælpere i Storstrøms Amt. Bagefter tvinger vi de 8.000 ledige til at tage ansættelse som pedelmedhjælpere. Så er ledighedsproblemet løst. Bortset fra, at der under processen opstår 8.000 forhenværende pedelmedhjælpere, som nu er ledige.

 

Denne metode har tidligere været brugt af folk på Mols ved gravning af huller i jorden. For at slippe af med den opgravede jord gravede molboerne et nyt meget større hul i jorden ved siden af det første hul for at få plads både til den jord, der var i det første hul, og den jord der var i det andet hul. Det viste sig desværre i praksis, at være meget svært helt at undgå jordbunker ved denne metode.

 

Denne erkendelse er endnu ikke nået til Arbejdsformidlingen i Storstrøms Amt, idet metoden som nævnt stadig er i brug.


Medicinmænd - eller behandling med varm luft... 

En sidste metode, der også stadig er i brug, er at hidkalde medicinmænd, såkaldte eksterne aktører, og betale dem gode penge for at få nogle af de 8.000 ledige til at forsvinde. Disse medicinmænd bruger flere forskellige medicinmandstricks, hvoraf det mest almindelige er, at slippe varm luft ud. Bortset fra at ledigheden er faldet en smule blandt ledige medicinmænd, har man endnu ikke set nogen signifikant virkning af deres besværgelser.

 

Det ser altså ud til at være sværere end man skulle tro, at fjerne de 8.000 ledige fra statistikken med de her beskrevne metoder.


En anden - og ny - metode... 

Men hvad så med at forøge antallet af ledige stillinger i stedet for? Hvis antallet af ledige stillinger øges med en, falder antallet af ledige sandsynligvis samtidig med en. Det ser altså umiddelbart ud til, at vi er på rette vej med denne fremgangsmåde. Spørgsmålet er nu blot, hvordan kan vi skaffe flere stillinger?

 

Man kunne for eksempel spørge de ledige - og alle andre i amtet for den sags skyld - om de har nogle gode ideer til nye arbejdspladser - og hjælpe dem, der har gode forslag med råd og penge. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre hvis de ledige er i fængsel, er syge af stress eller har fået for meget varm luft, så man bliver nødt til holde op med at putte ledige i fængsel, at gøre dem syge og at behandle dem med varm luft - inden man kan komme i gang.

 

Lad os først besætte de 500 ledige stillinger der allerede findes med 500 af de ledige. Det reducerer straks antallet af ledige med 500 til 7.500. Lad os dernæst antage, at blot hver femtende ledig har en enkelt ide til en rigtig stilling. Så ville vi straks have 500 nye stillinger og kun 7.000 ledige.

 

Problemet derefter er naturligvis, at uden endnu flere ledige stillinger, kan vi ikke reducere antallet af ledige yderligere. Men problemet er tilsyneladende endnu værre: Når der ikke er flere ledige stillinger har vi ikke længere brug for folk til formidle arbejde. Man kan jo ikke formidle ledige til stillinger, som ikke findes.

 

Vi står altså med nogle nye ledige. Det er imidlertid ikke helt så galt, som det lyder. Vi sparer nemlig en hel del penge, når vi ikke længere skal betale løn og husleje til Arbejdsformidling og Arbejdsmarkedsråd, deres personale, computerprogrammer, jobstøtteordninger, aktiveringsforløb, kurser, rapporter, vejledninger og analyser. Disse mange penge kan vi i stedet for bruge til at oprette flere nye stillinger.

 

Mens vi arbejder på, at oprette flere nye arbejdspladser i Storstrøms Amt kunne vi jo lade være med at sætte ledige i fængsel, gøre dem syge og fylde dem med varm luft. Så ville de ledige få det meget bedre og nogle af dem ville måske endda komme i tanker om endnu flere ideer til nye arbejdspladser.

 

Efterskrift 

Arbejdsformidlingen i Danmark har et årligt budget på 19.139 mio. kr. svarende til cirka 95.000 kr. per ledig alene til formidling af arbejde. Storstrøms Amt med omkring 8.000 ledige anvender således knapt en milliard kroner til at besætte et årligt, gennemsnitligt antal ordinære stillinger på 4-500. Det vil sige, at der anvendes mere end én million kroner på at besætte ét enkelt ordinært job i amtet. Man tror det er løgn!!! (men se selv: finanslov 2005 under Arbejdsmarkedsservice). Disse oplysninger er uden brugbart resultat søgt bekræftet hos AF-Storstrøm (det var vist en kontorelev med sin lommeregner, der behandlede min forespørgsel).

 

Hvorfor ikke starte med at omdøbe Arbejdsformidlingen i Storstrøms Amt (AF-Storstrøm), til Jobskabelse-Storstrøm (JS-Storstrøm) og anvende nogle af deres mange millioner til at skabe jobs i stedet for at forsøge at formidle jobs - som ikke eksisterer?

 

Som C. Northcote Parkinson så rigtigt indleder sin bog Parkinsons lov (Parkinsons Lov eller stræben efter fremgang. C. Northcote Parkinson, Forlaget Fremad, København 1958): "Arbejde udvider sig, indtil det fylder den tid der er til rådighed for dets udførelse". Kunne man forestille sig AF systemet nedlagt den dag, der ikke længere findes egnede arbejdsløse at henvise til ledige jobs? - nej vel...

AF systemets primære ambition er naturligvis at forsøge, at retfærdiggøre sin eksistens, selvom det er klart, at der ikke formidles ordinære jobs, der ikke alligevel var blevet besat ved traditionelle metoder: annoncer i dagblade og på Internettet, personlige netværk etc.

 

dr. scient. Søren W. Rasmussen

Skovstræde 22

4891 Toreby L.