Venstre Guldborgsund
Hvad gør vi?. . . Natur- og miljøforhold

Fremtidens natur i Guldborgsund Kommune

af Anne Svendsen

Når I læser dette, har byrådet været på den "planstrategiske Galathea-ekspedition". Jeg håber at byrådet på ekspeditionen har godkendt grovskitsen for fremtidens natur: Fokus på "de blå bånd" i kommunen: Det lodrette (selve Guldborgsund) og de to skrå: Flintinge Å/Sakskøbing Å og Ådalen Fribrødre Å/Tingsted Å. Centrum i alt dette er den sydlige del af Guldborgsund (Bredningen).

Og hvorfor lige det? Simpelthen fordi det er nogle naturværdier, som er egnstypiske (strandenge og blide bakker i landskabet). Derudover er der miljømæssige fordele, da de store rørskove er gode til at rense vandet for bl.a. kvælstof. Disse områder er endnu ikke særligt bebyggede, så vi kan ved god planlægning holde dem fri for bebyggelse, så vi i stedet kan nyde synet.

Der er tre hovedårsager til at vi vil udnævne Bredningen til centrum.: Dels, at det ligger lige i krydspunktet for de tre blå bånd, dels at selve Bredningen med sine lavvandede strandenge er en ret sart natur, og som det tredje er det her (ved herregården Fuglsang) at der er ved at blive bygget kunstmuseum. Så får vi et fint sted, dels til formidling af naturen, dels som naturligt samlingspunkt for stier med adgang til naturen. (Hvis nogen læser dette som et frieri til Fuglsang Kunstmuseum, har de fuldstændig ret.)

De blå bånd er kun en grovskitse. Der vil komme mere til, f.eks. en sammenhæng til Maribosøerne. Og så har vi hele Falsters Østkyst, som også er et markant træk i vores natur: Store skovområder med skrænter til havet, og 20 km. strand langs Marielyst.

Jeg glæder mig til at der skal arbejdes videre ud fra denne grovskitse. Kommunerne har jo overtaget ansvaret for naturen. Mange mener at vi ikke vil være i stand til at leve op til ansvaret. Jeg tror at disse skeptikere undervurderer den politiske vilje i kommunerne. Og i øvrigt vil der forhåbentlig blive tilskud fra staten til naturgenopretning.

Nu har staten gennem flere hundrede år givet landbruget tilskud til at opdyrke dårlig jord. ("dårlig landbrugsjord" er ofte jord med store naturværdier). Nu er det på tide at vi "vender kajakken" og giver statstilskud til at rette op på fortidens overgreb på naturen.

Anne Svendsen
Venstres medlem af Teknik- og miljøudvalget i Guldborgsund Kommune


















































Klimaforandringer

af Søren W. Rasmussen

Den netop offentliggjorte rapport fra FN's internationale klimapanels (IPCC) møde i Bruxelles viser med skræmmende tydelighed at klimaproblemer er en realitet, der ikke længere hersker tvivl om blandt førende forskere overalt i verden.

Det ligger vel udenfor vores muligheder at gøre noget, som på mærkbar vis kan bremse den globale opvarmning. Men det er efter Venstres mening i aller højeste grad kommunens ansvar at forberede sig på virkningen af stigende vandstand i havene omkring os.

Størrelsen af stigningen er usikker, men selv en mindre stigning på for eksempel 50 - 100 cm indenfor de kommende 20-50 år vil have meget alvorlige konsekvenser for Lolland og Falster, som jo ikke rager mange meter op over havniveau.

Man bliver nødt til at overveje disse forhold, når der planlægges og prioriteres...


















































Naturbeskyttelse

Klimaændringer

updated: October 10 2017 11:32:42 - web design:SH-Grafik