Skolepolitik i Guldborgsund kommune
af Jens Erik Boesen
En af de store og vigtige udfordringer på skoleområdet er udformningen af en skolepolitik for Guldborgsund kommune.
Vi har i børne- og skoleudvalget givet startskuddet til en proces, hvor vi på en aktiv måde involverer alle vores
skolebestyrelser.
Denne proces startede med et oplæg til skolebestyrelserne på dialogmøderne i slutningen af marts måned. Oplægget var
ikke formet som et forslag til en skolepolitik; men derimod som en opridsning af nogle af de forhold, som kan have
indflydelse på en kommende skolepolitik.
Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at skolebestyrelserne i første omgang kommer med deres egne forslag, som ikke
på forhånd er præget af os politikere. Så jeg ser frem til, at vi får en mangfoldighed af forslag, hvor vi så i udvalget
efterfølgende skal komme med et forslag til en fælles skolepolitik.
En vigtig del af skolepolitikken er også at få formuleret en vision for Guldborgsund Kommunes skolevæsen. En vision som
både kan sætte nogle visionære pejlemærker for vores folkeskole, og som vi også efterfølgende kan leve op til med hensyn til
ressourcer og fysiske rammer.
Jeg er meget opmærksom på, at vi også på disse områder er troværdige som politikere. Da folkeskolen er en kommunal
forpligtigelse, skal en skolepolitik også være med til at sikre en overordnet kommunal profil på skoleområdet.
Som bosætningskommune, der gerne skulle tiltrække nye børnefamilier, er det også vigtigt, at vi har en profil på
skoleområdet, som signalerer både faglighed og udvikling af sociale kompetencer. Samtidig er det vigtigt, at vores
19 folkeskoler får mulighed for at udvikle sig forskelligt under hensyntagen til den fælles skolepolitik. Derved er
vi med til at fastholde et stærkt engagement hos både forældre og personalet ved den enkelte skole.
Jeg håber, at vi med den proces, som vi nu har startet, kan få vedtaget en visionær og ambitiøs skolepolitik i byrådet
omkring årsskiftet. En skolepolitik, som alle med interesse for folkeskolen i Guldborgsund Kommune, føler et
ejerskab til.
Muligheder i skolen
af Flemming Jantzen
Der er sagt meget om regeringens planer med tests i folkeskolen. Der er dog ikke sagt ret meget positivt. Ofte
har vi hørt lærerne og deres organisation udtale sig meget bekymret om effekten og tidsforbruget.
Der er selvfølgelig altid grund til at forholde sig kritisk til nye forslag, men man bør være kritisk og positiv, og
ikke kritisk og negativ, for så bliver debatten helt afsporet og ikke længere konstruktiv. Når man ydermere har flere
sikre tegn på, at mange unge mangler et løft i færdigheder og motivation, så er der grund til at stå sammen om
nye ideer, og i det mindste prøve at være positiv overfor dem.
I den seneste tid har man så afprøvet testen på elever, og medierne var på pletten for at høre de unges reaktioner.
De var faktisk meget positive over testen, men også over selve ideen med at få testet sin viden. Mange unge er
ligesom mange forældre meget optaget af, at skabe sig gode muligheder for uddannelse og en god fremtid, som de
selv kan forme. De kan se, at det er en forudsætning for en præcis og god undervisning, at de selv og læreren kender
deres niveau.
Det er ikke overraskende, men det er flot at høre de unge være så ansvarlige for deres tilværelse. Skolen har brug for at være i
udvikling hele tiden, og alle seriøse forslag bør modtages og bearbejdes i en positiv ånd. Så kommer vi fremad, i
stedet for at stå i stampe.
Når byrådet i efteråret skal til at debattere budget, så håber jeg at indholdet i folkeskolen vil komme til at fylde mere
end strukturen, skoledistrikter og antal skoler.
Visionen for Guldborgsund Kommune
af Jens Erik Boesen, formand Børne- og skoleudvalget
Visionen for Guldborgsund Kommune er "nær og dynamisk". Det er på mange måder en flot og
fremadrettet vision som også forpligter det politiske niveau. Det skal vi selvfølgelig søge
at leve op til på den bedst mulige måde.
Det er utrolig vigtigt at borgere og institutioner ikke oplever at der som følge af kommunalreformen
er blevet større afstand til politikerne. Det kan godt være at den enkelte borger møder færre
politikere i den lokale brugs; men det betyder jo ikke at borgeren ikke har mulighed for at
komme i kontakt med os politikere. Da alle nu er udstyret med hjemme-pc giver det nogle nye
muligheder for at få en dialog med os politikere.
Et andet vigtigt element i forhold til visionen er decentralisering. Vi kan og skal ikke
som politikere i Guldborgsund Kommune vide alt om lokale forhold. Det er derfor utrolig vigtigt
at så mange beslutninger som muligt bliver lagt ud til de enkelte institutioner, driftsområder
mm.
Det er bl.a. blevet vedtaget i Guldborgsund byråd at institutioner, skoler mm. får en udstrakt
grad af økonomisk selvforvaltning. Det bliver så op til dem selv at foretage den nødvendige
prioritering ud fra de overordnede rammer. Det betyder samtidig at de lokale brugerbestyrelser,
skolebestyrelser mm. får en større indflydelse og ansvar.
Jeg håber at det kan være med til at øge interessen for at deltage i disse bestyrelser, for på
den måde at være med til at sikre den nære og lokale indflydelse. For at sikre kontakten mellem
disse bestyrelser og os politikere i børne- og skoleudvalget har vi sammen med disse bestyrelser
besluttet at afholde nogle dialogmøder. Der vil for skolebestyrelserne blive afholdt et stort
fællesmøde om efteråret, og om foråret vil vi afholde et møde i hvert af de 3 områder som
Guldborgsund kommune er inddelt i på børn- og skoleområdet.
På den måde sikrer vi også, at skolebestyrelsesmedlemmerne får et kendskab til hinanden og de øvrige
skoler i kommunen. For dagplejen og børnehave/ vuggestuer vil der i foråret blive afholdt
dialogmøder i de samme 3 områder med deltagelse af forældrebestyrelserne. Om efteråret
vil der på dette område blive afholdt et fællesmøde med deltagelse af formænd og ledere. På
klubområdet afholdes der et fælles dialogmøde.
Jeg tror på at vi med disse dialogmøder kan være med til at sikre en god og konstruktiv dialog
mellem os politikere og vores institutioner, således at vi bevarer den nærhed til borgerne som har
kendetegnet de gamle kommuner. Selvom vi politikere i højere grad end tidligere skal træffe mere
overordnede beslutninger, er det utrolig vigtigt at vi også ved hvordan det foregår ude på vores
institutioner.
Derfor er jeg utrolig glad for at vi har fået skabt disse dialog fora, idet de kan være med til
at skabe og udbygge den tillid som er nødvendig mellem institutioner og politikere.
Sagen om CEUS
af Svend Erik Hovmand, formand for Venstres Folketingsgruppe
Sagen om CEUS - den store uddannelsesinstitution ved Kringelborg lige syd for Nykøbing
- handler i virkeligheden om fremtiden for vores landsdel.
Sagen er nemlig, at hvis ikke vi har mulighed for at uddanne vore unge lokalt, vil mange rejse
til andre dele af landet for at få deres uddannelse. Og alle undersøgelser viser, at det kun
er et fåtal, der vender tilbage, når de bliver færdige. Konsekvensen er, at det bliver svært at
få de kvalificerede unge der er brug for - både i den offentlige sektor og i erhvervslivet.
Og hvad det betyder, kan enhver forestille sig: Færre virksomheder, lavere indtjening og mindre
skattegrundlag for kommunen. Kort sagt: Lavere vækst, mindre velfærd og ringere service. Jeg er
selv gammel elev fra tømreruddannelsen i Bispegade. Dengang var det en forudsætning for at
blive teknikumingeniør, som var mit mål, at man havde et svendebrev.
I dag er den uddannelse sammen med mange andre samlet på Kringelborgs jorde. Over 2000 unge
får deres uddannelse her af mere end 300 lærere.
Jeg har i tidens løb bidraget til at få flere spændende uddannelser til landsdelen. På edb-området,
på levnedsmiddelområdet og senest den nye turistuddannelse på bachelor-niveau. Og da Næsgård kom i
vanskeligheder, blev den også lagt sammen med CEUS for dermed at sikre landbrugsuddannelsens
fremtid.
Jeg husker også medens jeg var boligminister, at vi tog initiativet til et nyt kollegiebyggeri.
Mange var i tvivl om behovet. Men jeg var sikker på, der var brug for det. Og det har da også
været "overbooket" siden det stod færdig. Samlingen af teknisk skole, handelsskolen og
handelshøjskolen og nu også landbrugsuddannelsen har vist sig at være en god ide, og alt i alt
må man sige, at det er glædeligt, at det er lykkedes at skabe en af landets bedste
uddannelsesinstitutioner i en landsdel, der i allerhøjeste grad har brug for det.
Suppleret med de andre uddannelsesinstitutioner først og fremmest i Nakskov og Maribo er det
med til at sikre et ordentligt fundament for landsdelens unge.
På denne baggrund kom direktørkonflikten og demonstrationerne før jul som et chok for mange af
os, der har været med til at arbejde for institutionens opbygning. Vi så for os at de gode
lærer forlod institutionen en for en. Vi så hvordan de unge begyndte at se sig om efter
andre uddannelsesmuligheder, og vi fik henvendelser fra bekymrede mestre, der risikerede at
skulle udbetale erstatning, hvis ikke de havde sørget for, at deres lærling fik den tilstrækkelige
uddannelse.
Jeg havde i de hektiske dage tæt kontakt med alle parter - herunder også undervisningsminister
Bertel Haarder, som jeg bad om at holde et ekstra øje med udviklingen - og hjælpe til, hvis det
blev nødvendigt.
Når det nu skulle være, var jeg glad for, at Henrik Høegh tog over. Og jeg er også glad for at
der er etableret den tætte kontakt med eksperterne i undervisningsministeriet. Det er nemlig helt
afgørende, at vi får bragt CEUS på ret køl igen. Det drejer sig om hele landsdelens fremtid.
Folkeskolen