Desværre er dette ikke ensbetydende med, at man i dag også forstår "hvordan mennesket virker". Der ligge et overordentligt stort analysearbejde foran os, et arbejde, det formentlig vil optage kommende generationer i lang tid fremover; hvis det overhovedet vil være muligt at karakterisere samspillet mellem de ca. 30-40.000 gener man mener mennesket besidder på samme måde, som vi kan beskrive en "død maskine".

For at sikre at unge mennesker overvejer, at vælge at uddanne sig til denne opgave, er det vigtigt allerede i folkeskole og gymnasium, at inspirere dem til at uddanne sig til denne opgave. Som en ekstra bonus er det overvejende sandsynligt, at der i en lang fremtid vil være mange interessante stillinger indenfor de mange fag, som anvender molekylærgenetiske metoder. Medicinal industrien, den genteknologi baserede fremstillingsindustri, virksomheder indenfor forureningsbekæmpelse for blot at nævne nogle.

Det er i dag muligt med forholdsvis begrænsede investeringer at tilrettelægge undervisning, der udnytter den enorme datamængde, der ligger frit tilgængelig på internettet. Samtlige dna-sekvenser, der kendes til dato ligger for eksempel til fri afbenyttelse på National Center for Biotechnology Information og kan hentes gratis af alle og enhver. Med lokalt klientsoftware som SEQtools, er det således muligt, at foretage en lang række in silico eksperimenter med "virkelige" data.

Jeg har ved flere lejligheder anvendt denne fremgangsmåde, både med 9. klasse elever i praktik på Carlsberg Laboratoruim og med 3. g elever, der valgte at lave deres store afsluttende opgave på laboratoriet under min vejledning.

Interesserede er velkomne til at kontakte mig på swr@seqtools.dk for mere specifikke forslag til computer-baseret bioteknologi undervisning, eller som det i dag benævnes: bioinformatik.

Jeg kan her nævne, at dna- og proteinanalyse programmet SEQtools findes i en, engelsksproget, undervisningsudgave beregnet for skoleundervisning.