Om Checkjobnets hotjoblister

Næsten ingen hotjob på jobnet
Mange ledige har allerede opdaget, at antallet af hotjobs på www.jobnet.dk er kraftigt
reduceret i de seneste måneder. I dag er antallet kun 71 for hele landet, hvor kun et
fåtal kan søges per e-mail. Det betyder, at Checkjobnet ikke er i stand til at udføre
automatisk jobsøgning uden at sende flere ansøgninger til den samme stilling.

Hvad gør man så ?
For at løse dette problem har jeg konstrueret 4 jobagenter, der gennemsøger jobdatabasen på jobnet for stillinger, der på basis af stillingsbetegnelser, nogenlunde svarer til hotjobs. Det vil sige stillinger, som ikke kræver særlige erfaringer eller uddannelse.

Desværre get gælder ikke alle stillinger, som Checkjobnets jobagent finder. Det betyder for eksempel, at Checkjobnet vil kunne sende en ansøgning til en stilling som kok, hvis stillingen af jobnet.dk er klassificeret som "køkkenpersonale".

Kontakt virksomheden
Skulle det imidlertid ske at din ansøgning rammer helt ved siden af, er det en god ide, at skrive et pænt brev til virksomheden, og forklare dem situationen: Nemlig at ledige er forpligtiget til at søge fire stillinger hver uge, men at der ikke er ret mange stillinger opslået indenfor ens faglige område. Det er min erfaring, at langt de fleste virksomheder er meget forstående - og er lige så trætte af dette absurde jobsøgningscirkus som du selv.

Er du i tvivl, så lad være...
Man må altså afgøre med sig selv, om man vil anvende den automatiske jobsøgningsfunktion i Checkjobnet med en - omend lille - risiko for at sende en ansøgning til en stilling, der kræver en faglig uddannelse, som man ikke er i besiddelse af. Alternativet er naturligvis, at man ikke anvender den automatiske jobsøgningsfunktion, men finder og søger sine stillinger selv.

Checkjobnets hotjobliste
Du kan nedenfor finde en oversigt over de stillingskategorier, som Checkjobnets agent anvender til at generere de hotjoblister, der anvendes til den automatiske jobsøgning.

De "specificerede fagområder" er i alle tilfælde valgt, så fagområdet kræver så få kvalifikationer som muligt. Denne jobagent er anvendt til at generere de fire regionale lister: Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark (Sønderjylland og Fyn) og Østdanmark (Sjælland, Lolland-Falster, Møn, hovedstaden, Bornholm). Denne opdeling er den samme som den jobnet.dk selv anvender.

Checkjobnet undersøger selv, om du har valgt heltids- eller deltidsstillinger. Checkjobnets hotjobliste bliver opdateret og kan downloades hver mandag.