flere essays fra checkjobnet...
Dette essay indeholder alvorlige angreb på ledighedsministeren.
Hvis du synes hun er en dygtig dame, så lad være med at læse videre... - essayet
er også ret langt!
Inger-Sussi fører befolkningen bag lyset
Danmarks
Statistik har den 26. maj 2010 offentliggjort sin kvartårlige opgørelse af den
såkaldte AKU-ledighed for første kvartal 2010. AKU står for arbejdskraftundersøgelse
og omfatter en interviewundersøgelse, som blandt andet opgør antallet af
personer, som står til rådighed samt
aktivt søger arbejde.
Som det kan ses
på kurven var antallet af ledige, som aktivt forsøgte af finde et arbejde
230.000 - eller 7,9 procent af arbejdsstyrken. Samtidig kan man på www.jobnet.dk se, at der i dag kun findes 6.693
ledige stillinger; men hele 207.613 registrerede CV'er - eller næsten det samme
antal som opgørelsen af AKU-ledigheden viser, gerne vil have et job.
Jeg har endnu aldrig hørt Inger-Sussi nævne AKU-ledigheden. Hun beskæftiger sig
tilsyneladende kun med antallet af ledige, der er forsikrede i en A-kasse eller
som modtager kontanthjælp - og som ikke
er i en eller anden form for tvangsaktivering.
Der offentliggøres en ny AKU-rapport for andet kvartal 2010 den 25. august
2010, som sandsynligvis vil vise en endnu større AKU-ledighed.
Og hvad betyder så det ?
I mine øjne viser disse tal, at regeringens / Inger-Sussis politik er helt hen
i vejret: Der er tilsyneladende hele 230.000 personer, der aktivt søger job og
kun omkring 6-7.000 ledige job at søge. Det svarer til, at der er 34 ansøgere
for hvert job. På trods af dette skal hver ledig, som er tilknyttet et
jobcenter søge to stillinger hver uge og sørge for at levere et ugentligt klik
på bekræftelsesknappen på sin side på www.jobnet.dk.
Jamen hvad skal
det dog gøre godt for? Mon ikke de 6-7.000 ledige jobs ville blive besat helt
af sig selv med 230.000 potentielle ansøgere. Der kunne spares ikke så lidt ved
at nedlægge hele jobformidlingssystemet - inklusiv ledighedsministeren og lade
folk selv håndtere deres jobsituation.
Og hvorfor dog piske unge under uddannelse til at færdiggøre deres uddannelse
så hurtigt som muligt - for at træde ind i køen af arbejdsløse på rekordtid.
Et eksempel fra det virkelige liv
Mit eget
uddannelsesforløb som cand. scient. på Københavns Universitet kan måske
illustrere en alternativ løsning på nyuddannedes beskæftigelsesproblem: Jeg
gennemførte de obligatoriske fag nogenlunde på den normerede tid, men undlod at
gå op til den afsluttende eksamen. Dengang (i 1969) var jobmarkedet for
biologer med speciale i genetik meget begrænset og der var stort set ingen job
for nyuddannede. I stedet for fortsatte
jeg min uddannelse som specialestuderende de følgende fire år indtil et meget
attraktivt job viste sig. Uddannelsen som cand. scient. blev afsluttet og jeg
blev ansat med det samme. Og kunne i øvrigt erhverve mig en PhD grad året efter
baseret på mit arbejde som specialestuderende.
Havde det været i
dag, var jeg landet i arbejdsløshedskøen uden kontakt med det institut, hvor
jeg arbejdede og uden mulighed for at forbedre mine kvalifikationer. Og det er
vel ikke det landet har brug for? - unge som har erhvervet deres uddannelse,
men som kan se frem til at færdighederne langsomt forsvinder, mens man klikker
på knapper, skriver ansøgninger til stillinger, som ikke eksisterer og tager
til formålsløse møder i a-kasser og jobcentre.
Hvad tænker ledighedsministeren dog på -
hvis hun i det hele taget tænker ?
Da vi slap af med
den småkriminelle (genhørte Jesper Tynells udsendelser i P1 forleden) tidligere
beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, havde jeg svært ved at
forstille mig, at det kunne blive værre med Inger-Sussi. Men det kunne det!
Meget, meget værre... Som vi siger her på Lolland: "Hun er skudt i
roen" - det svarer til "Har knald i låget" andre stedet i
landet. Det er hårde ord, men er velanbragte på en person, som røgter sit hverv
så inkompetent, som det er tilfældet her. Og som vælger at se bort fra
faktuelle oplysninger (e.g., KUA-ledigheden) og i stedet forskanser sig i sin
glasklokke uden kontakt med virkeligheden.
Hvor dumme tror
hun egentlig arbejdsløse (og den øvrige befolkning) er? Kan det måske hænge
sammen med hendes egen selvopfattelse? Hvis man ser sig selv som et geni blandt
sinker, kan man måske forledes til at tro, at man kan narre befolkningen til at
tro, at de udtalelser der fremsættes af ledighedsministeriet, er kløgtige og
velovervejede - selvom det er det rene vås.
Sagen i en nøddeskal
Kort beskrevet er
situationen i Danmark i dag, at der er meget få ubesatte stillinger, der er
rigtig mange ledige, det offentlige har indført ansættelsesstop for at redde
økonomien, det private erhverv er tøvende og ansætter kun i stærkt begrænset omfang
- og overvejende personer med kvalifikationer, der langt overstiger hvad
folkeskole og gymnasium kan levere, der dukker en ny årgang færdiguddannede
unge op fra uddannelsesinstitutionerne hvert år, mens dem fra året før stadig
ikke er i beskæftigelse.
Og så har vi
Inger-Sussi til at finde løsningerne på disse problemer! - Hjælp! Det er
allerede gået galt og kommer til at gå endnu værre i den kommende tid. Hun har
desværre endnu ikke fattet, at der kun er én udvej - som måske ikke engang er
tilstrækkelig - nemlig at sørge for at personer, der ikke er i arbejde -
arbejder koncentreret på at forbedre deres kvalifikationer. Og jeg tænker ikke
her på barnagtige kurser i jobsøgning, som tilbydes ledige (har selv deltaget i
et sådant kursus, så jeg ved hvad jeg taler om) som tilbydes af jobcentre, men
på seriøse foranstaltninger, som kan sikre, at den danske befolkning ikke
hægtes af udviklingen i resten af verden.
Den tabte generation
Vi er godt i gang
med at skabe en stor gruppe af personer, som kan se frem til et liv helt
udenfor samfundet. Deres uddannelse og kvalifikationer (hvis de da overhovedet
har nogen) har ingen i Danmark brug for;
den slags arbejde som de kan magte, er for længst sent udenlands til lande, hvor
lønnen er en brøkdel af den danske. Langt mere alvorligt er man begyndt at se
konkurrence fra lande, som vi tidligere følte os højt hævede over. Jeg har
venner i Kina som fortæller, at uddannelsesniveauet er hastigt voksende - og så
er befolkningen energisk, målrettet og flittige i en grad som fagforeningerne i
Danmark slet ikke kan forestille sig til en løn, der ligger milevidt under den
danske overenskomstmæssige tarif.
Hvis er skylden for denne misere ?
Vi er belemret
med en regering, som indeholder fjolser i stort tal med Ferie-Lene og Fadbamse-Lars
som førerhunde. Det er selvfølgelig vores (i.e. vælgernes) egen skyld, at
landet i dag ledes af personer, som ikke har forstand, viden og erfaring til at
bestride deres job - i hvert fald de af os, som satte krydset det forkerte sted
ved sidste valg. Men ingen havde vel fantasi til at forestille sig, hvor galt
det kunne gå.
Jeg har nævnt i
et tidlige essay, at det blotte tanke at sætte en person som Inger-Sussi til at
administrere et budget på 214 milliarder og tilværelsen for 230.000 af vore
medborgere er absurd, over grænsen for det glade vanvid. Hvad der motiverede Lars Løkke Rasmussen til denne
beslutning, går over min forstand.
Og hvad gør vi nu ?
Det er svært at
sige. Punkt ét er vel at slippe af med Inger-Sussi på en eller anden måde. Man
kunne måske lokke hende til at skrive en ny bog - om Richard Ragnvald for
eksempel (det er ham med "Kære lille mormor") eller Jodle Birge. Eller anvende nogle af de midler, som er
beskrevet så udmærket af C. Northcote Parkinson i et af hans essay: "Pensionspunktet
- eller aldersgrænsen", (Parkinsons
Lov. Oversat af Eva Hemmer Hansen, Forlaget Fremad, 1963). Det er imidlertid
ikke sikkert at denne metode vil fungere for Inger-Sussi (Ferie-Lene ville
derimod være ude af klappen i løbet af nul komma fem). Det skulle nok skrappere
midler til for at sende Inger-Sussi til tælling.
Jeg behandlede
problemet i mit forrige essay og gentager et uddrag af afsnittet her:
Flyt
beskæftigelsesministeriet - med minister - til Nakskov
".... Hvad der derimod er muligt, på baggrund
af den aktuelle debat om udflytning af offentlige institutioner til
udkantsområder i den "rådne banan", vil være at flytte
beskæftigelsesministeriet - inklusiv Inger-Sussi - til Nakskov. Dér vil hun og
ministeriets øvrige medarbejdere få ledighedsproblemerne tæt ind på livet og
vil ved selvsyn kunne iagttage resultaterne af deres teoretiske
lovgivningsarbejde. Jeg er helt sikker på, at det vil være en øjenåbnende oplevelse
for dem, af udskifte de trygge kontorer i København med lokaler i Nakskov."
Man kunne håbe,
at Inger-Sussi efter nogle måneder blandt sine kunder i Nakskov, begyndte at
overveje om en tilværelse som forfatter i hjembyen Viborg egentlig ikke var et
ganske attraktivt alternativ til jobbet som beskæftigelsesminister. Og
ministerpensionen følger jo med og udbetales til hun segner.
Men hvem får vi så i stedet for ???
Der imidlertid en
ganske alvorlig risiko ved at fjerne den nuværende ledighedsminister, nemlig:
"Hvem kommer til at efterfølge hende i ministeriet?".
Sandsynligheden
for at det bliver en kompetent, velbegavet, visionær, fremsynet og
handlekraftig person er desværre temmelig ringe. Der er en tilbøjlighed blandt
små, usikre ledere til at tøve med at ansætte personer, som lederen tror er
klogere end han selv. Så med Lars Løkke Rasmussen som ansvarlig for valget af
Inger-Sussis efterfølger er der en stor risiko for, at han vælger den forkerte.
Og så er vi lige vidt...
Den nye ledighedsminister ? - undertegnede ?
Jeg vil derfor
foreslå, at jeg selv udnævnes til ny ledighedsminister. Jeg har både en lang
fortid på det private arbejdsmarked og en - noget kortere - fortid som ledig.
Jeg kender derfor både ledighedssystemet og arbejdsmarkedet ud og ind og ved derfor
nøjagtig, hvor der skal sættes ind for at bringe lidt fornuft og realitet i
håndteringen af ledigheden - og samtidig spare samfundet for betragtelige
midler.