Er Inger-Sussi uskyldig?

Jeg har i tidligere essays beskæftiget mig med ledighedsminister Inger Støjbergs (Inger-Sussi) evner og formåen som ansvarlig for håndteringen af ledighedssituationen i landet. Men måske har jeg gjort hende uret? Læs min analyse og konklusion i dette essay.

Advarsel: Essayet er meget langt, men der er en del billeder. Så er du advaret!

Lidt om baggrunden for dette essay

Jeg besøgte i for nylig ledighedsministerits hjemmeside (www.bm.dk) og fandt ved et tilfælde ministerens mødekalender. Mødekalenderen er på mange måder ret interessant: I det forløbne halve år har Inger-Sussi deltaget i ikke mindre end 99 aktiviteter uden for sit kontor i løbet af de 130 hverdage halvåret indeholder.

Hun flyver og farer tilsyneladende rundt både inden- og udenlands fra det ene mærkværdige arrangement til det andet. Selvom nogle af hendes uden-kontors aktiviteter er direkte relateret til hendes ministerjob (for eksempel behandling af lovforslag i Folketinget, diverse sam- og statsråd, §20 spørgsmål mm.) så er en overraskende stor del af de aktiviteter, som hun har deltaget i rundt omkring i landet, så vidt jeg kan se, helt uden relation til hendes beskæftigelse som minister. Jeg nævner i tilfældig orden nogle af aktiviteterne fra hendes mødekalender:

Åbne veteranhjem i Aalborg

Inspirationsmøde hos Midtvask Aarhus

Møde hos Vestjysk Landboforening Ringkøbing

Fejre 10-års jubilæum hos Huset Venture Viby J

Deltage i Øresundsbroens 10 års jubilæum Linhamnn

Besøge ISS København

Besøge Grundfos Bjerringbro

Besøge Enhedsplejen Egegården Søborg

Besøge Creative Company Holstebro

Besøge Bilka Holstebro

Besøge Allehånde Køkken København

Besøge Aker Seafoods Grenaa

Besøg hos Cafe Exit København

Besøg af den sydvestjyske Venstrepresse København

Det får jo mit tidligere essay om hendes flerkoneri-overspringshandling (se: "Om overspringshandlinger og flerkoneri" til at blegne fuldstændig. Hun kæmper (eller burde kæmpe...) med massive opgaver i sit ministerium: Helt uoverskuelige regler for ledige og deres vogtere i jobcentre og a-kasser, stigende langtidsledighed, manglende opkvalificeringsmuligheder for ledige, vedligeholdelse af faglærte lediges uddannelsesmæssige kompetencer, udflytning af virksomheder med tab af danske arbejdspladser som resultat - for blot at nævne nogle af problemkomplekserne. Og så føjter hun minsandten rundt til arrangementer, som ikke har meget med sagen at gøre.

Det er da overspring helt i særklasse - hun når næppe, at røre jorden mellem springene...

Her har vi en minister med ansvar for en organisation med et budget på 214 milliarder af skatteydernes penge, mere end 2.000 ansatte i sit ministerium, styrelser, direktorater og forskningscenter - en organisation med ansvar for en række meget tunge sagsområder (læs selv på: www.bm.dk).

Og så kan hovedpersonen alligevel afse tid til at besøge Cafe Exit i København og Bilka i Holstebro, tage til inspirationsmøde hos Midtvask i Aarhus samt åbne et veteranhjem i Aalborg. Jamen så er der da ikke noget at sige til, at arbejdet i ledighedsministeriet sejler, at antallet af langtidsledige vokser, at personalet i jobcentrene gisper efter vejret under papirbjergene, og at a-kasserne river sig i håret i desperation.

Overspringshandlinger for viderekommende - eller magtesløshed?

Jeg har tænkt en del over Inger-Sussis opførsel. Og undret mig over, at hun ikke lukker døren til ministeriet og kommer i gang med at løse nogle af de massive problemer, der ligger på skrivebordet. For eksempel med at reducere mængden af regler fra de nuværende mellem 17.000 - 22.408 sider med en faktor 100 for eksempel til 170 - 224 sider, hvilket skulle være mere end rigeligt.

Og ville samtidig have den meget store fordel, at hun selv - samt ledige, jobcentre og a-kasser - ville have en chance for at vide hvad, der står i reglerne.

Sanering af regler - et sisyfos arbejde...?

Den eneste realistiske mulighed for at udføre denne operation er formentlig at annullere samtlige regler og starte helt forfra. Hun ville jo her have god hjælp af sit "Væk med Inger-Sussi - hun er for bøvlet" initiativ, som resulterede i en alenlang liste med forslag, der kunne bruges som udgangspunkt for det nye regelsæt på kun omkring 200 sider - som i øvrigt også er ret mange sider, men som dog kan læses af de omkring 80 procent af befolkningen, der har lært at læse i folkeskolen. Resten fatter formentlig alligevel ikke en pind af det hele.

Desværre er jeg bange for, at der ikke sker noget som helst med denne regelsanering - og sikkert heller ikke med de øvrige problemer, som er nævnt ovenfor. Jeg ser for mig Inger-Sussi sidde ved skrivebordet med et tomt blik på de bjerge af papir med uforståelige regler, der tårner op foran hende: "Jeg tager sgu over til Aarhus og sludrer med folkene på Midtvask. Så klarer jeg alle de tusindvis af regler i morgen".

Og sådan går den ene dag med den anden. Hun skriver en ny regel en gang imellem for dog at vise, at hun stadig er levende, men ellers sker der intet som helst på regelsaneringsområdet.

Og grunden til, at der ikke sker noget, er jeg efterhånden sikker på er, at Inger - Sussi simpelthen ikke aner hvad hun skal gribe og gøre i. Hun har hverken evner eller forudsætninger for at håndtere de opgaver, som stillingen som ledighedsminister omfatter. Og hun er sandsynligvis godt klar over det selv...! - men har hverken mod eller kvindehjerte til at indrømme det og rejse tilbage til Viborg og skrive reportager i den lokale avis om fødsler af kalve med to hoveder, om årets største roe eller væltede cyklister i Viborg og omegn, .

Hvordan kunne det mon gå så galt?

Man kan næsten sige sig selv, at vort politiske system bærer kimen til den nuværende amatøragtige og inkompetente ledelse af landet. Vi har et meget omfattende apparat af embedsmænd, som styrer landet, og som sikrer, at tingene ikke går helt i fisk. Og så kommer der med uregelmæssige mellemrum nogle små guds ord fra landet, som af uransagelige grunde er blevet udnævnt til ministre valsende ind i ministeriet for at lede ministeriets samlede personale.

Jeg har sagt før, men det fortjener at gentages: Prøv at forestille dig, at landets store private virksomheder blev ledet efter disse principper: Den administrerende direktør med ansvar for hele koncernen udpeges fordi vedkommende var god til at dele flyers ud ved sidste valg og i øvrigt var god til at holde taler om vind og vejr i fjernsynet. Jamen det ville da aldrig fungere, virksomheden ville gå neden om og hjem og - hvis der var noget tilbage - blive overtaget af kineserne.

Det skal jo gå galt. De nyudnævnte ministre aner intet om de mange tusind sider love og regler, som gælder for ministeriets ansvarsområde. De har sjældent en relevant uddannelse (faktisk ved vi ikke, om de hører til de 20 procent af befolkningen, der aldrig lærte at læse og regne i skolen) og alligevel forventes det, at de i løbet af nul komma fem formår at sætte sig ind i et stofområde, som langt overstiger pensum for de fleste universitetsuddannelser.

Derfor kommer de derfor fuldstændig i kløerne på de ansatte i ministeriet, uden en chance for at lede noget som helst. Og - som vi så med Claus Hjort Frederiksen - bliver oplagte mål for spøgefuglene i ministeriet, som lokker dem på glatis den ene gang efter den anden. Og det helt geniale ved dette system er - set fra de ansatte i ministeriets side - at ministrene selv har ansvaret for depardementchefernes narrestreger.

Og hvorfor bliver det aldrig bedre?

Selvfølgelig er der ingen ansatte i ledighedsministeriet, der er seriøst interesseret i regelsanering. De lever jo af reglerne...! Det samme gælder i øvrigt de ansatte i jobcentrene: Var der ingen ledige, var der jo heller ingen jobcentre. Derfor vil der aldrig blive færre regler og derfor vil ledigheden aldrig blive afskaffet. Der jo ingen ved deres fulde fem, der afskaffer deres eget job.

Så væk-med-bøvlet Inger-Sussi, den småkriminelle Claus Hjort Frederiksen, kemiske Karen, matematikgeniet Tina, ferie Lene, rolex Lund, danse Kristian og alle de andre fjollehoveder vil sandsynligvis tosse rundt indtil det næste valg. Hvem der vil fortsætte med at skubbe Danmark i afgrunden efter valget, ved vi endnu ikke, men jeg er ikke særlig optimistisk. Er faktisk allerede begyndt, at øve mig i klatring, så jeg er parat, når vi igen skal op i træerne...