flere essays fra checkjobnet...

Grundskole for Politikere

Dette er en revideret udgave af et tidligere essay ”Grundskole for folketingspolitikere”, som af uransagelige grunde ikke har fået den opmærksomhed, som jeg mener, det fortjener. Jeg har derfor revideret og præciseret mit forslag i håb om, at det nu vil blive læst – og forstået. Kernen i forslaget kan formuleres således: ”man skal være i besiddelse af et kørekort for at føre et motorkøretøj – hvad synes du, man skal være i besiddelse af for at føre et land?”


Baggrund for mit forslag

Stort set enhver stilling, der blot kræver et minimum af viden og færdigheder, besættes normalt efter en mere eller mindre omhyggelig undersøgelse af kandidatens uddannelsesmæssige baggrund og erfaring indenfor det fagområde, som stillingen omfatter.

 

Skal man for eksempel ansætte en chauffør, så undersøger man, om personen har et kørekort. Man undersøger, om en kandidat til en stilling som sygeplejerske har gennemført uddannelsen, og eventuelt tillige hvilke karakterer vedkommende har opnået ved sine eksaminer.

 

Kræver stillingen mere omfattende kvalifikationer, nedsættes ofte et fagkyndigt udvalg til at bedømme de indkomne ansøgninger, så man er sikker på at ansætte en person med de nødvendige færdigheder. For at reducere risikoen for at ansætte den forkerte, gennemføres sædvanligvis samtaler med udvalgte ansøgere, så man er helt sikker på, at ansætte den rette person i stillingen.

 

I mange tilfælde indføjer man tillige en klausul i ansættelseskontrakten, der giver arbejdsgiveren ret til at annullere ansættelsen indenfor et vist tidsrum, såfremt det viser sig, at ansøgeren – trods den omhyggelige udvælgelse - alligevel ikke er i besiddelse af de egenskaber stillingen kræver.

 

Man gør altså temmelig meget ud af at sikre at den person, der skal bestride stillingen, også er i stand til det.

Det eneste sted hvor denne ansættelsespraksis ikke anvendes er, når de personer, der skal lede landet, ansættes/vælges!

 

Det siger sig selv, at det er en uholdbar situation. Det er nu engang langt mere kompliceret at styre Danmark end for eksempel at være skibsreder i Mærsk, administrerende direktør for Novo Nordisk eller forskningsleder hos H. Lundbeck, hvor ansættelser sker efter en dybdegående vurdering af kandidaten til stillingen foretaget af højt kvalificerede eksperter.

 

Når det gælder ansættelse af de personer, der skal lede vores land, er situationen ganske anderledes: Man har ingen anelse om, hvilke forudsætninger de personer, der ansættes/vælges til at lede landet, har. Man ved ikke, om de er plattenslagere, distanceblændere og løgnhalse. Man kender ikke deres motiver for at søge stillingen: Er det for at blive berømte? Eller fordi de ikke har evner, der rækker til ansættelse i en almindelig virksomhed? Er de psykopater, depressive, kleptomaner eller sociopater? Er deres IQ under 80? Eller er de blot blevet trætte af, at søge to stillinger om ugen for at få deres dagpenge?

 

Vi ved det ikke - og opdager det måske først, når det er alt for sent. Og vi kan ikke, som i andre ansættelseskontrakter, opsige aftalen efter 3 måneders prøvetid, hvis det skulle vise sig, at kandidaten er helt håbløs til sit arbejde.

 

Løsninger kommer her:

 

Grundskole for Politikere

Mit forslag går i al sin enkelthed ud på, at alle kandidater til politiske hverv i Danmark skal have gennemført og bestået afgangseksamen fra "Grundskolen for Politikere" inden de kan vælges til noget som helst indenfor det politiske system. Lidt i stil med den danskprøve som indvandrere skal bestå for et erhverve dansk statsborgerskab.

 

Er man ikke i stand til at gennemføre uddannelsen og bestå den afsluttende eksamen, kan man ikke stille op til et valg - og kan derfor ikke vælges til noget politisk hverv i landet - hverken i kommuner, i regioner eller i Folketinget.

 

På baggrund af de siddende politikeres utallige efterlysninger af kompetencer i alle kroge af "det offentlige", er det egentligt mærkeligt, at de ikke allerede er startet med at se på deres egne kompetencer. Det er normalt god tone, at feje for egen dør først - inden man anklager andre for uvidenhed, inkompetence og slendrian. Men dette princip gælder tilsyneladende ikke for politikere.

 

Undervisningsplan for grundskolen

Og hvad skal man så kræve af en person, der ønsker at stille op til et valg til en politisk post? Ja, det kan naturligvis diskuteres. Men der er dog nogle få discipliner, der i mine øjne er helt nødvendige, hvis man skal have ansvar for at lede en kommune, en region eller en stat.

 

Nedenfor følger mit minimumsforslag til en undervisningsplan for den 2 årige uddannelse som eksamineret politiker. Det skal tilføjes, at uddannelsen naturligvis skal være SU-berettiget, så de kommende politikere ikke lider nød under deres forberedende uddannelse som kandidat til en politisk post i Danmark. Det siddende folketing har jo allerede vedtaget, at det nuværende SU-beløb giver et passende økonomisk grundlag for andre uddannelser i landet, så er det vel også tilstrækkeligt for grunduddannelsen som politiker. Du finder mit forslag til en undervisningsplan herunder:

 

1. semester:

1.       Lommeregner, grundkursus (de fire regningsarter)

2.       Tekstforståelse, grundkursus (tegneserier, ugeblade, formiddagsblade mv.)

3.       Dansk, grundkursus (dansk, lette ord. Lærebog: "Ole Bole ABC")

4.       Fremmedsprog, grundkursus (engelsk, Lærebog: "Blind Freddy")

5.       Menneskekundskab (når jeg selv er en tumpe, betyder det ikke, at alle andre også er det)

6.       Psykologisk test af kandidaten (afsluttes med bestået/ikke bestået)

2. semester

1.       Lommeregner, avanceret (om nullernes betydning ved angivelse af talstørrelser)

2.       Tekstforståelse, avanceret (aviser, rapporter med mange svære ord)

3.       Dansk, videregående (dansk, svære ord på mere end én stavelse)

4.       Fremmedsprog, videregående (engelsk, enkle ord på mere end ét bogstav)

5.       Naturvidenskab, begyndere (om basale begreber: dyr og planter er levende, sten er døde)

6.       Miljøkendskab, begyndere (miljø er andet – og mere - end CO2 og gylle)

3. semester

1.       Lommeregner, meget avanceret (statistik: om gennemsnit og standardafvigelse ved beregninger)

2.       Klimaet, (om regnvejr, snevejr, solskin, storm, høj- og lavvande)

3.       Udenrigspolitik, (Danmark er ret lille i forhold til mange andre lande)

4.       Kultur (om passivisering af befolkningen med sport, kunst, fjernsyn)

5.       Industripolitik, begyndere (der er flere virksomheder i verden end de danske)

6.       Industripolitik, videregående (personer i andre lande er ikke alle uduelige idioter)

4. semester

1.       Uddannelse (om fordelene ved at unge mennesker kan læse, regne - og skrive deres eget navn)

2.       IT-politik (om det gavnlige i at alle borgerne i landet har forbindelse til internettet)

3.       Sundhedspolitik (80% af udgifterne til sundhedsvæsenet anvendes på personer, som ikke lever året ud)

4.       Videnskab og forskning (hvem mon har skrevet bøgerne på vore universitetsbiblioteker?)

5.       Retorik (om bortforklaringer samt store og mindre usandheder)

6.       Eksperter (når to eksperter siger det modsatte, har mindst én uret)

7.       Genetik (landets borgere er født forskellige – og det kan man ikke lave om på…)

 

Efter fjerde semester afholdes en skriftlig eksamen med eksterne censorer. Eksamen varer 6 timer og det er ikke tilladt, at anvende hjælpemidler. Der gives karakterer efter den nye karakterskala, som består af 7 trin fra -3 til 12. Kandidaten skal mindst opnå 7 (som gives for den gode præstation) for at bestå eksamen. Kandidater, der ikke opnår mindst 7, er for bestandig diskvalificeret som ansøgere til stillinger, der har relation til politisk arbejde i det offentlige.

 

Mine kommentarer

Gennemgår man undervisningsplanen for "Grundskolen  for Politikere" ovenfor, er det formentlig klart for de fleste (måske bortset fra de politikere, der ikke er overbeviste om, at de kan gennemføre den 2-årige uddannelse), at det er meget moderate krav, der stilles i uddannelsen. Personer, der ikke er i stand til at bestå den afsluttende prøve, tror jeg, at de fleste af landets borgere vil betakke sig for at have til at styre landet.

 

Ved at indføre dette adgangskrav for alle politiske kandidater vil befolkningen have en vis sikkerhed for, at de største tumper og charlataner ikke figurerede på opstillingslisterne ved kommune-, regions- og folketingsvalg. Man kan naturligvis aldrig være helt sikker, men med denne udvælgelse vil man være et stort skridt på vejen mod fornuftige og kompetente politikere i betydningsfulde poster i landets kommuner, regioner og Folketing.

 

Efter gennemførelsen af kravet om en bestået grundskole for politikere vil vi sikkert skulle tage afsked med en lang række af vore nuværende politikere. Det mener jeg imidlertid, er en pris vi bliver nødt til at acceptere til gavn for Danmark og dets befolkning.

 

revideret den 8. september 2010, søren w. rasmussen